Sådan laver du din egen sommer-saft
Sommeren er på vej, og det betyder, at vi skal huske at drikke en masse. Selv om vand bør være vores hovedkilde til væske, er det rart med noget sødt en gang imellem.
Her får du opskriften på tre lækre opskrifter på hjemmelavet saft – så der er lidt til en hver smag, hvad enten du er til det søde som jordbær og hyldeblomst eller det mere syrlige som rabarber.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jordbærsaft
Det skal du bruge:
Cirka 550 g jordbær
3 dl vand
300 g sukker
1 vaniljestang
Fremgangsmåde:
Start med at finde jordbær med masser af smag – jo nærmere vi kommer sommeren jo sødere og mere smagfulde, bliver de. Du kan eventuelt også supplere med lidt frosne bær for at få smagen så intens som muligt! Det første du skal gøre er at skylle jordbærrene godt og grundigt. Herefter skæres de i tern, hvorefter de skal op i en gryde med vand sammen med vaniljestangen. Inden du kommer vaniljestangen i, skal den flækkes op og kornene skrabes ud – både vaniljekornene og stangen kommes op i gryden sammen med vandet. Herefter bringes vandet i kog. Det skal koge i cirka 20 minutter. Til sidst skal saften filtreres. Saften bliver klarest, hvis du filtrerer den gennem et stykke bomuldsstof, men en fin si kan også bruges. Slut af med at hælde hele molevitten på rene glas. Saften kan holde sig i halvanden uges tid i køleskabet.
Læs også: Hjemmelavet koldskål med bær
Hyldeblomstsaft med citron
Det skal du bruge:
Cirka 40 afstilkede blomsterskærme
1 og en halv liter vand
800 g sukker
3 økologiske citroner
Citronskal
Læs også: Sundhed: pift dit vand op
Fremgangsmåde:
Klip så vidt du kan alle stikle af blomsterne og kom buketterne i en stor skål. Bring vand, sukker og citronskiver fra de tre citroner i kog. Når væsken har kogt op, kan du komme hyldeblomstskærmene i gryden, hvorefter der lægges låg på. Husk også at rive lidt citronskål i blanding, hvis du gerne vil have den ekstra syrlig. Blandingen skal stå i køleskabet og trække i ca. tre dage. Si endeligt saften med en si eller et stykke bomuldsstof, og hæld den herefter på rengjorte flasker. Den kan holde sig en uges tid i køleskabet.
Rabarbersaft
Det skal du bruge:
1 liter vand
Cirka 550 g rabarber
2 dl sukker
1 vaniljestang
Fremgangsmåde:
Skyld og rens rabarberne grundigt, og skær dem herefter i små tern. Kom dem i en gryde, og kog dem op sammen med vand, sukker, vaniljekorn og selve vaniljestangen. Lad hele baduljen koge i ca. 10 minutter. Lad saften køle af og sigt den herefter. Her kan du også bruge en si eller et bomuldsklæde alt efter, hvor klar du ønsker, at saften skal være.
LÆKS, så er der saft! God fornøjelse!
Redaktionenes sunde snacks: