Mit liv

Bliv sejere til at argumentere

Af Stine Kærsgaard 20. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du en masse gode ideer, og vil du gerne blive bedre til at fremlægge- og argumentere for dem? Så læs med her!

Ofte er sådan, at de bedste forslag og ideer er dem, som rent faktisk bliver til noget – og heldigvis for det!

Læs også: Er du en twitter troll?

Nogle gange kommer det dog virkelig også an på, hvordan du fremlægger dine idéer, og hvordan du formår at argumentere for dine synspunkter. Derfor er det en rigtig god idé at få styr på dine argumenter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nyt web-site: Bestil et break-up

Hvis du gerne vil virke lidt mere gennemslagskraftig, når du fremlægger eller diskuterer med dine venner, så klik dig igennem galleriet her, og få et par gode tips.

Blivsejeretilatargumentere

Hvis andre skal få lyst til at lytte til dig, og det du siger, er det først og fremmest vigtigt, at du fremlægger dine holdninger og synspunkter klart. Find ud af, hvad det præcist er, du ønsker at sige, og tænk herefter over, hvordan du siger det på den mindst kringlede måde. Jo mere klart og kort du kan gøre det, jo større chance er der for, at folk forstår det.
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt, at du taler højt, tydeligt og virker selvsikker. Mumler du, og kan man næsten ikke høre, hvad du siger, virker du ikke særlig gennemslagskraftig. Man vil måske også blive helt i tvivl om, om du overhovedet selv tror på det, som du siger.
Foto: Shutterstock
Umiddelbart skulle man mene, at øjenkontakt er en god ting, når man snakker med andre mennesker. Men åbenbart ikke altid, hvis man skal vinde en diskussion. Amerikansk forskning har nemlig vist, at for meget øjenkontakt under en diskussion kan sende et fjendtligt og konkurrerende budskab. Det kan medføre, at den person, du diskuterer med slet ikke får lyst til at ændre mening, men gør alt for at holde fast i sine egne synspunkter. Det er dog dårlig stil slet ikke at kigge på vedkommende, man diskuterer med – så det må vist være noget med den gyldne middelvej!
Foto: Shutterstock
Man kan hurtigt fremstå lidt for ivrig og umedgørlig, hvis man KUN vil høre på sig selv i en diskussion og ikke lytter til, hvad modparten siger. Husk derfor at lytte til, hvad vedkommende, du diskuterer med, siger og besvar spørgsmålene uden at snakke udenom. Er din strategi også at lytte, vil der være større chance for, at vedkommende, du diskuterer med, rent faktisk også gider lytte til dine argumenter.
Foto: Shutterstock
Sproglige virkemidler som sammenligninger og gentagelser kan virke rigtig godt, hvis man vel at mærke kan finde ud af at bruge dem rigtigt. Nogle gange kan en pointe virke stærkere, hvis du for eksempel bruger en sammenligning. En gentagelse giver sig selv, men en gendrivelse handler om, at du kommer modpartens modargument i forkøbet ved selv at stille det spørgsmål, du tror, han eller hun ville stille og herefter selv at besvare det. Det kan du også afprøve.
Foto: Shutterstock

Læs mere om