kærlighed

Hjælp! Jeg har aldrig haft en kæreste

Af Stine Kærsgaard 12. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du og bekymrer dig over, at alle dine veninder finder kærester undtagen dig? Få hjælp her.

Nogle har det med at finde en kæreste superhurtigt, og andre er bare lidt længere tid om det. Ting, der kan være afgørende for, hvor hurtigt man finder kærligheden, er, hvor hurtigt man bliver forelsket, om man selv er opsøgende, eller om man måske søger en kæreste så meget, at det næsten går hen og får den modsatte effekt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvad sker der med din krop, når du har hjertesorg?

Hvis du er en af dem, der synes, det er rigtig svært at finde en kæreste, men rigtig gerne vil have en, så klik dig igennem galleriet, og find ud af, hvilke signaler der er gode at sende, hvis du vil ud af singlelivet:

Hjælp!Jegharaldrighaftenkæreste

Hvis du VIRKELIG er træt af at være single, så er du sikkert også ekstra meget på jagt efter en kæreste. Måske skriver du til en masse fyre og har ikke andet i hovedet end at finde nogle søde hankønsvæsener at snakke med, når du er til fest. Det er en rigtig god ting at være opsøgende, men du må ikke virke for desperat, da det kan skræmme en del fyre væk. Smil og vær åben, men ikke omklamrende!
Foto: Shutterstock
Mange piger kan godt havne i den fælde, at de bliver ved med at kigge efter den samme type fyr. Hvis det aldrig rigtig bliver til noget med de fyre, som du udser dig og prøver at flirte med, så bør du måske i stedet overveje at kigge efter nogle andre typer. Måske er den slags fyr, du kigger efter, slet ikke på udkig efter en kæreste?
Foto: Shutterstock
Man siger, at kærligheden kommer til den, der mindst venter det … og der er nok noget om det. Meeeen det nytter altså heller ikke noget, hvis du bare går og kigger ned i jorden hele tiden. Smil til fyrene, og virk som om, at du er åben over for at snakke.
Foto: Shutterstock
Det er altså helt okay at være lidt genert – især, hvis du bliver det, når du snakker med dit crush, som du godt kunne tænke dig at blive kærester med. Generthed kan nogle gange medføre, at kærligheden ikke bliver til noget, så i stedet for at blive mussestille og helt rød i bærret, så prøv bare at kaste dig ud i nogle spørgsmål, så der ikke er alt for meget stilhed, når I taler sammen. Det kan nogle gange være en hjælp at tænke over, hvad du godt kunne tænke dig at spørge ham om, allerede før I mødes.
Foto: Shutterstock
Det er fint at spille lidt kostbar, hvis du har mødt en sød fyr (husk det: Lidt!) – fyre kan nemlig godt lide at kæmpe for en pige. Men det betyder ikke, at du skal lade ham gøre ALT arbejdet. Hvis han hele tiden skal foreslå, hvornår I skal ses eller er den, som skal starte med at skrive sms’er, så vil han nok hurtigt begynde at kigge sig som efter en anden pige. Vis ham, at du gerne vil ham!
Foto: Shutterstock
Noget af det, der er allermest tiltrækkende, er, hvis folk hvilker i sig selv og er glade for sig selv. Når man går efter kærligheden, duer det derfor ikke at udstråle, at man bare er desperat for at få en kæreste, fordi man ikke kan holde ud at være alene. Dit crush skal derfor kunne mærke, at du vælger at være sammen med ham, fordi du er supervild med ham og ikke fordi, du bare gerne vil have en kæreste for at have en…
Foto: Shutterstock
Og så må du endelig ikke glemme, at alt det der med kærlighed og kærester nok skal komme en dag. Nyd i stedet, at du kan gøre lige, hvad der passer dig, når du er single!
Foto: Shutterstock