Sådan var koncerten med One Direction
Tænkte man over, at Zayn ikke var med til koncerten, er sikkert det første, du gerne vil vide. Og nej, det gjorde man faktisk ikke. Harry, Niall, Louis og Liam klarede det sindssygt godt uden ham, og man lagde slet ikke mærke til, at de fire resterende drenge sang Zayns vers, da One Direction optrådte på CASA Arena i Horsens tirsdag aften.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Fanprojektet under ”Night Changes” beskrev det også meget godt. Der var nemlig sedler med røde hjerter og andre sedler med teksten ”It’s Far From Over”, og det beviste One Direction virkelig, at fansene har helt ret i. Men de mange directioners hjalp dem også godt på vej. Flere gange sagde drengene, hvor fantastiske publikum var, og der lød et jubelråb, da de afslørede, at vi var det bedste publikum indtil nu på touren.
Læs også: One Direction savner Zayn
Især var de imponerede over, at vi blev ved med at danse og synge, selv om det var bidende koldt til sidst. Niall nævnte, at det var varmt, da de besøgte Danmark sidste år, men at det denne gang virkelig var koldt. På et tidspunkt lagde Liam et håndklæde over hans skuldre for at varme ham, og Niall måtte også både tage trøje og jakke på i løbet af koncerten, og så lavede han teksten om i ”Story Of My Life” fra ”… is frozen” til ”… is freezing”.
Drengene sang generelt ret godt på alle sangene, mens de lavede sjov med hinanden ved at sprøjte vand, og Harry gik ret meget amok med at danse. Liam tog samtlige briller på, der blev kastet op på scenen, og Louis begyndte på et tidspunkt at rette på Liams hår, fordi han ikke syntes, det sad ordentligt.
Det gjorde det nu, og selvfølgelig så alle fire drenge vildt godt ud. Harrys hår er virkelig blevet langt, og under koncerten måtte han sætte det op med en elastik for at holde styr på manken. Det var også Harry, som startede en fælles fødselsdagssang for den danske sangtræner Helene Hørlycks søn Cai – desværre var Cai åbenbart på toilettet, da vi sang, så vi må håbe, han kunne høre det derfra!
Læs også: One Direction beskyldt for sang-kopi
Undervejs i koncerten kiggede drengene på skilte og læste op fra dem – ligesom sidste år. Og faktisk var der mere, der gik igen i forhold til koncerterne i Parken. Scenen lignede til forveksling den fra sidste tour bare i andre farver, og også denne gang blev den lille scene på midten af plænen hejst op i luften. Men det var okay, for selv om One Direction efterhånden har spillet tonsvis af koncerter, så drengene stadig ud til nyde hvert øjeblik, og da de sluttede af med ”Best Song Ever” og en masse fyrværkeri, kunne der umuligt være nogen skuffede fans på CASA Arena i Horsens.
Det sang One Direction:
”Clouds”
”Steal My Girl”
”Little Black Dress”
“Where Do Broken Hearts Go”
“Midnight Memories”
“Kiss You”
“Stockholm Syndrome”
“Ready To Run”
“Strong”
“Better Than Words”
“Don’t Forget Where You Belong” (som de dedikerede til os fans)
“Little Things”
“Night Changes”
“18”
“Alive”
“Diana”
“No Control”
“What Makes You Beautiful”
“Through The Dark”
“Girl Almighty” (Liams yndlingssang fra albummet)
“Story Of My Life”
Ekstranumre:
“You & I”
“Little White Lies”
“Best Song Ever”
I galleriet kan du se flere billeder af drengene fra One Direction.