Kendte

Miley Cyrus taler ud om sin biseksualitet

Af Oliver Kokholm Ungermann 17. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se her, hvad seje Miley Cyrus fortæller om, at hun både er til drenge og piger.

Kort tid efter Miley Cyrus startede sin organisation ”Happy Hippie Foundation” til fordel for unge trans- og homoseksuelle, indrømmede hun, at hun selv både er til piger og drenge.

Læs også: Miley Cyrus indrømmer lesbiske forhold

Mere ville hun i første omgang ikke sige om det, men nu har seje Miley for første gang sat ord på, hvordan hun har det med at date begge køn. I et interview med Time Magazine fortæller hun åbent, at der i et forhold med drenge kan opstå for meget ’macho energi’.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Det fik mig til at føle som en meget piget robot, og det er ikke sådan, jeg er. Men når jeg var sammen med en pige, tænkte jeg: ”Oh sh*t, hun har brug for nogen, der kan beskytte hende, så nu er jeg nødt til at have den her ’macho energi’.” Og det føles heller ikke rigtigt, siger hun om sit dilemma.

Læs også: Sådan reagerede Miley Cyrus' mor på biseksualitet

Det virker altså som om, at Miley ikke helt har fundet ud af, hvor hun føler sig bedst tilpas endnu, og hun afviser da heller ikke, at hun ender med at beslutte sig for at blive single-mor og leve alene. Tankerne kom allerede som 14-årig, hvor hun fortalte om sin interesse for piger til sin mor.

- Jeg kan huske, jeg fortalte hende, at jeg beundrede piger på en anderledes måde, og hun spurgte, hvad jeg mente med det. Jeg svarede, at jeg elskede dem. Ligesom jeg elskede drenge.

Hvad synes du om det, Miley siger?

Se flere stjerner, der er åbne om deres seksualitet i galleriet.

Sejestjerner,dereråbneomderesseksualitet

Der har i lang tid gået rygter om, at Cara Delevingne dater skuespilleren Michelle Rodriquez, som er til piger. Cara har ikke selv bekræftet rygterne, men det har Michelle. - Det går rigtig godt. Hun er så cool! Vi har det virkelig godt sammen.” The Mirror
Lady Gaga er en af de største fortalere for bøsser og lesbiskes rettigheder, og hun har også flere gange åbent udtalt sig om, at hun har sex med folk af begge køn. Desværre er der vildt mange, der tror, at hun lyver om at være biseksuel for at sælge flere albums. Til de beskyldninger svarede Lady Gaga for nyligt: - Det er ikke en løgn! Det er ikke løgn, at jeg er biseksuel og elsker kvinder. Dem, der beskylder mig for at være biseksuel på grund af markedsføring, er løgnerne! Jeg er, den jeg er, og det har jeg altid været.
Evan Rachel Wood har aldrig lagt skjul på, at hun ikke kun er til mænd. - Jeg kan hverken sige, at jeg er det ene eller det andet, fordi jeg helt ærligt har været forelsket i en mand, og jeg har helt ærligt været forelsket i en kvinde. Sådan er det bare. Marie Claire
Seje Kesha har altid været meget åben om sin seksualitet. - Jeg elsker ikke kun mænd. Jeg elsker mennesker. Det handler ikke om køn. Det handler om den ånd, det andet menneske udstråler. Seventeen Magazine
Shailene Woodley, der snart er med i filmatiseringen af den populære ”Divergent”-serie, har for nyligt udtalt, at hun både er tiltrukket af piger og drenge. - Jeg bliver forelsket i mennesker på grund af, hvem de er, ikke på grund af hvilket køn de har. The Hollywood Reporter
Ellen Page fra ”Juno” sprang for nyligt ud til en konference for unge homoseksuelle. Sejt gået! - Jeg er her, fordi jeg er homoseksuel. Og fordi jeg måske kan gøre en forskel. Jeg er træt af at gemme mig og af at lyve. Jeg har lidt i årevis, fordi jeg var bange for at komme ud. Thrive – konference for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle

Læs mere om