Helbred & balance

10 gode aftenvaner

Af Stine Kærsgaard 2. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De her aftenvaner vil give dig ro i sindet og en bedre start om morgenen.

Hvis du er typen, som ofte stresser om morgenen, fordi du ikke kan finde dine skolebøger, eller fordi du er træt og har sovet dårligt, så bør du læse videre.

I galleriet her har vi nemlig samlet ti rigtig gode vaner, som du bør indføre, før du hopper i seng. Hvis du vænner dig til mange af de her ting, vil du nemlig kunne lukke øjnene med ro i sindet og være bedst muligt klar til en nye dag hver morgen.

Læs også: Sov dig smuk

Se aftenvanerne i galleriet her.

10godeaftenvaner

Hvad skal I have af fag i morgen? Pak tasken med de ting, der er nødvendige til undervisningen, så slipper du for at skulle bruge tid på det om morgenen, og du slipper også for en alt for tung taske, hvis du er en af dem, der bare tager det hele med hver dag.
Foto: Shutterstock
Er mors madpakke nederen? Smør din egen lækre madpakke om aftenen, så er du helt sikker på at få noget med, du kan lide. Du sparer både dig selv og dine forældre for en masse tid og besvær om morgenen.
Foto: Shutterstock
Det er bare SÅ irriterende at have tøjkrise om morgenen. Hvis du lægger dit tøj frem om aftenen, kan du nå at prøve lidt forskelligt, og så kan du glæde dig til at stå op om morgenen og hoppe i et totalt gennemført outfit!
Foto: Shutterstock
Det kan også være en god idé at overveje, hvordan dit hår skal sidde, og om du skal have lidt makeup på. Måske skal du tidligere op, hvis du for eksempel skal nå at krølle håret eller sætte det op i en avanceret knold.
Foto: Shutterstock
Hvis du tjekker Facebook eller andre ting på computeren eller din telefon, lige inden du skal i seng, kan du faktisk komme så meget op i gear, at det bliver svært for dig at falde i søvn. Det samme gælder, hvis du ser en spændende film i fjernsynet eller skriver mange sms'er. Så ingen elektronik inden sovetid.
Foto: Shutterstock
Hvis du drikker en kop urtete om aftenen med urter som baldrian, kamille og humle, slapper du mere af og får lettere ved at falde i søvn.
Foto: Shutterstock
Sørg for at lave lektier ved dit skrivebord og ikke sidde med computeren i sengen. Hvis du arbejder i din seng, får du faktisk sværere ved at slappe af og sove i den, så hold lektier og afslapning adskilt.
Foto: Shutterstock
Hvis du spiser en stor portion mad inden sengetid, går din fordøjelse i gang og holder dig vågen. Spis senest to timer, inden du skal sove - det er også sundest!
Foto: Shutterstock
Dyrk ikke motion i de sidste tre timer, du er vågen. Hvis du får pulsen op, får du masser af energi, og så får du sværere ved at falde i søvn. I stedet kan du bare chille og måske læse lidt i Vi Unge.
Foto: Shutterstock
Hvis du ligger og grubler over svære lektier eller en fyr, så kan det blive svært at falde til ro. Tænk i stedet på alle de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Måske kan det også hjælpe dig at høre lidt beroligende musik eller læse i en bog.
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.