Mit liv

Ti tegn på hun er en god bff

Af Stine Kærsgaard 17. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er din veninde en god BFF? Hvis du kan svare ”ja” til de fleste af de her ting, så er det et tegn på, at du bør holde godt fast i hende.

Der er ikke noget bedre end at have en god BFF! Hvem skulle man ellers holde hyggeaftener med, shoppe med, spise pizza med og græde og grine med?

Læs også: Mine veninder bagtaler mig

Det er lidt forskelligt, hvad, folk synes, karakteriserer en god bedste veninde. Lige så dejligt det kan være at have en BFF, lige så frustrerende kan det faktisk også være, når man er uvenner, eller hvis man kommer til at såre hinanden. For dem, man holder allermest af, er faktisk også dem, som kan gøre en allermest frustreret og ked af det!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Test: Hvilken veninde-sang passer til jer?

HELDIGVIS er der flest sjove ting ved at have en BFF, og hvis du kan svare ”ja” til følgende ting i galleriet, så kan du være ret sikker på, at du har en megasød BFF, som du skal holde rigtig godt fast i.

Titegnhunerengodbff

Hvis din BFF viser dig, at hun savner dig, når I ikke er sammen, så er det et tegn på, at hun er en virkelig god BFF. Måske ringer hun, sender dig snaps, eller også ser hun bare helt vildt glad ud, når hun ser dig, efter at I ikke har set hinanden i lang tid.
Foto: Shutterstock
En forudsætning for, at man er ægte veninder, er, at man kan fortælle hinanden ALT, uden det bliver fortalt videre. Kan hun holde på en hemmelighed, er hun en god BFF.
Foto: Shutterstock
Der findes ikke noget værre end at skrive til sin veninde og så bare aldrig få svar tilbage. Selvfølgelig er det okay, at der går lidt tid, inden hun svarer (du kan nemlig ikke altid forvente at få svar lige med det samme), men man kan godt forvente, at en BFF svarer på et tidspunkt.
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt, at du har det sjovt sammen med din BFF, men det er faktisk lige så vigtigt, at I kan være sammen uden at lave noget. I et venskab skal der nemlig være plads til, at man er stille, trætte og bare ligger og ser Netflix sammen, uden at nogen af jer siger noget. Kan I være stille sammen, uden at det bliver underligt, så er hun en ægte BFF!
Foto: Shutterstock
Veninder hjælper hinanden og gør hinanden tjenester. Det gælder både de sjove ting, men også ting som er kedelige! Hvis din veninde tilbyder dig sin hjælp engang imellem, er hun en virkelig god BFF.
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt, at din BFF respekterer dig og dine beslutninger, ligesom det er vigtigt, at du også respekterer hende. Ærlighed og respekt er altafgørende for et godt venskab.
Foto: Shutterstock
En rigtig BFF lytter, til det du siger, og interesserer sig for dig. Hvis hun glemmer alt, hvad du siger, og er ligeglad med ting, som du fortæller hende, selv om det betyder meget for dig – så bør du måske lige gøre hende opmærksom på, at hun bør stramme lidt op.
Foto: Shutterstock
Hvis hun er en rigtig, rigtig god BFF, så kan hun faktisk regne ud, hvad du tænker, før du har sagt det højt. Måske opdager hun, at du synes, en fyr er lidt cute, når I møder en vennegruppe af drenge, eller at du synes, en situation er super-akavet, før du har sagt noget højt. Man skal oftest have været veninder i lang tid, før man begynder at lægge mærke til de ting.
Foto: Shutterstock
Din veninde er en rigtig god BFF, hvis hun forstår dine interne jokes og din underlige humor, uden du behøver at forklare hende, hvad det går ud på.
Foto: Shutterstock
Noget, der virkelig karakteriserer en god BFF, er, at I bare har det fedt sammen, lige meget hvad I laver. Selvom nogle ting er kedelige, bliver de bare altid lidt sjovere, når hun er ved din side! Yay, det er en god BFF ♥
Foto: Shutterstock

Læs mere om