Kendte

Kylie Jenner afbleger øjenbryn

Af Stine Kærsgaard 4. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Wow, først blev håret lyst, og nu har Kylie Jenners øjenbryn også gennemgået en vild forvandling.

Smukke Kylie har virkelig skiftet look over de sidste par dage! Først farvede hun sit hår helt blond og fik lange extensions i, men det er ikke alt … øjenbrynene fulgte nemlig trop og er også blevet et par tonere lysere.

Kylie postede løbende billeder af sin forvandling på både Snapchat og Instagram.

Læs også: Fans flipper ud over Kylie Jenners Snapchat

Hvad synes I om hendes nye, blonde look?

Foto: Snapchat
Foto: Instagram

Se galleriet her, og få bryn som stjernerne ...

Brynsomstjernerne

Rita Ora har naturligt mørkt hår, og selv om hun har valgt at farve sit hår helt blond, har hun ladet sine øjenbryn være naturligt mørke. Hvis man, som Rita, har naturligt mørke bryn, kan det være nødvendigt at fylde dem lidt ud. Mørke hår er tit meget kraftige, men ikke altid helt tætte. Find et øjenbryns-kit i dine farver og tegn forsigtigt ovenpå dit bryn, så du fylder hullerne, der måtte være, ud.
De fleste drømmer om bryn som Lucy Hale. Mørke, tætte og vildt flotte! Hvis du er så heldig at være udstyret med sådan nogle flotte bryn fra naturens side, behøver du faktisk ikke at gøre meget ved dem. Du kan eventuelt købe lidt bryn-gel, så du er sikker på, at de sidder, som de skal, hele dagen.
Lily Collins er udstyret med vaskeægte statement-bryn – næsten som Cara. De er store og upolerede lige som modebilledet dikterer det for tiden. Hvis du er så heldig at have samme slags bryn, skal du være meget forsigtig med at plukke. Lad dem endelig være naturlige og buskede!
Smukke Gigi er blond fra naturen side, og hendes bryn er derfor også ret lyse. Selv om brynene er lidt lyse, så rammer de dog stadig Gigis ansigt ind. Du kan med fordel finde dig en helt lysebrun øjenbrynsfarve, som kan forme dine bryn lidt, hvis du synes, de forsvinder lidt fra ansigtet.
Taylot Swift gør ikke så meget for at markere sine bryn, og hun er beviset på, at man sagtens kan have lyst hår og lyse bryn og ikke gøre alverden ud af dem, selv om alle snakker om de mørke, naturlige bryn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.