Foråret har ry for at være supersmukt, og ja, der er da heller ikke noget flottere, end når træerne får grønne blade, og dyrene får unger. Men prøv også at se, hvor smuk naturen er, når det bliver efterår! Røde, gule, brune og orange farver! Wauw, efteråret ER altså en hård konkurrent til foråret!
Foto: Shutterstock
Efterår betyder skolestart, og starten på et nyt skoleår gør, at du kan begynde på en frisk. Efter sommerferien har du (forhåbentlig) fået masser af ny energi, så du kan koncentrere dig ekstra meget om de fag, hvor du gerne vil forbedre dig.
Foto: Shutterstock
En anden helt vildt god ting ved efteråret er de lækre varme striktrøjer. Selv om vi skal vinke farvel til de korte shorts og brune ben, glæder vi os alligevel lidt til at hoppe i en lækker, varm strik … og et par uldne sokker! Enig?
Foto: Shutterstock
Når det bliver hurtigt mørkt udenfor, får vi ENDNU mere lyst til at hygge indenfor. Derfor skal man huske at drikke en masse forskellige slags te og lave varm kakao (med skumfiduser) sammen med sine veninder. Mmh.
Foto: Shutterstock
Okay … Vi ser jo serier året rundt, men når efteråret kommer, har vi alligevel en undskyldning for at se endnu flere!
Foto: Shutterstock
Det er jo altid dejligt at have en flirt kørende eller en kæreste, og når det bliver efterår, får vi faktisk endnu mere lyst til at finde en sød fyr, der kan varme os i kulden. Så hvis du ikke allerede har noget kørende, burde du måske lige kigge dig lidt omkring og se, om der er nogle søde fyre, som også er begyndt at lede efter en kæreste …
Foto: Shutterstock
Noget andet, vi ELSKER, ved efteråret, er, at vores feed med sommerferiebilleder bliver afløst af hyggelige billeder og flot, ny efterårsmode. Nye støvler, nye flotte jakker, nye makeuptendenser og nye tasker. Hvert år bliver vi altid så fascinerede af, hvor smuk efterårsmoden er. Nu er spørgsmålet bare, om vi skal have de nye støvler eller hoppe i dem fra sidste år ... Hvis du hælder til det første, har vores modejournalist samlet nogle virkelig fede støvler her.