mode

Sådan afslører din taske dig

Af Stine Kærsgaard 2. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Måden, du holder din taske på, siger måske mere om dig, end du tror …

Er du mest til at have tasken hængende over skulderen, eller foretrækker du at have den i hånden?

Ifølge kropssprogeksperten Kathlyn Hendricks kan måden, du holder din taske på, faktisk afsløre en del ting om dig. Så hvis du gerne vil udstråle noget bestemt, så tjek lige ud, hvad hun har at sige til Glamour Magazine her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvad betyder dine drømme?

Tasken i hånden:

Det svarer til at gå med en dokumentmappe og signalerer, at en pige eller kvinde går op i sit job.

Tasken hængende på underarmen:

Hviler tasken på underarmen, symboliserer man status, da man ofte vil vise sit taskemærke frem.

Tasken tværs over kroppen foran:

Det symboliserer forsigtighed. Ifølge kropssprogseksperten kan personen være genert og tilbageholdende.

Tasken tværs over kroppen bagved:

Når man bærer tasken sådan her, symboliserer man, at tasken ikke har så stor betydning for en, da man ikke viser den frem.

Læs også: Hvad betyder farven på dine negle?

Kan du genkende det, kropssprogeksperten siger?

Her i galleriet kan du læse om apps til din krop.

Appstildinkrop

Din menstruation kan være med til at give dig et praj om, om alt er, som det skal være i din krop. Hvis din menstruation ikke kommer til tiden, kan det nemlig være et tegn på, at din krop er stresset. Men hvem kan lige huske, hvornår man sidst havde menstruation? Vi kan i hvert fald ikke! Derfor er app’en ”Period Tracker” vildt smart. Den fortæller dig nemlig ikke kun, hvor lang tid der er, til du får menstruation igen. Den holder også styr på symptomer som bumser, hovedpine og chokoladetrang, så du er helt forberedt til næste gang!
Okay, det er måske ikke superrelevant lige nu, men gør lige dig selv en tjeneste og download ”Olay UV Monitor” inden foråret. Med den kan du nemlig tjekke, hvor skarp solen er, og hvor meget solfaktor du skal bruge.
Når hjernen kører i tomgang, selv om du burde lave lektier, så prøv app’en ”Elevate – Brain Training”. Det er en slags trænings-app til hjernen, hvor du skal løse små opgaver.
Føler du dig lidt småsyg? Så skal du have app’en ”Cures A-Z”. Som navnet antyder, så giver den dig en hel masse naturlige forslag til, hvordan du bliver rask igen. Smart!
Er du stadig megatræt, når dit vækkeur ringer om morgenen? Det kan sagtens være fordi, du ikke vågner på det rigtige tidspunkt. App’en ”Sleep Cycle” analyserer dit søvnmønster og vækker dig, når du sover lettest. Det skulle fjerne den værste morgentræthed.
Har du svært ved at falde i søvn om natten? App’en ”White Noise” giver dig et beroligende lydtapet, der hjælper dig med at falde til ro.