Samfund

Så farlig er vanvittig leg

Af Stine Kærsgaard 6. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Forskere forklarer nu, hvorfor en leg, som er ret populær blandt teens, kan være farlig.

De fleste af os har nok hørt om den vanvittige leg, hvor man kan fremprovokere en besvimelse hos et andet menneske ved at trykke hårdt på brystkassen. Legen har gennem mange år været ret populær hos teenagere, hvor man laver sjov med på skift at få hinanden til at dejse om i besvimelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Skræmmende leg er vildt populær på nettet

For nyligt var en mor dog vidne til den her leg ved sin datters fødselsdag. Det gjorde hende ret bekymret, hvilket fik hende til at skrive til Videnskab.dk for at blive klogere på, hvad de her besvimelser gør ved kroppen og for at høre, om det kan være farligt. Og det har en professor og overlæge hos Rigshospitalet nu svaret på.

Olaf Paulson, som er overlæge, forklarer, at når man trykker på et bryst eller holder vejret, så øger man trykket i lungerne. Det gør, at der så kommer mindre blod tilbage til hjertet, hvilket medfører, at blodtrykket vil falde, og at der dermed også kommer mindre blod til hjernen. Og når der ikke kommer nok blod til hjernen, så besvimer man. Desuden forklarer overlægen, at det kan se ret drastisk ud:

- Med denne metode kan det se drastisk ud, når folk besvimer. Tit vender de det hvide ud af øjnene, og der kommer nogle trækninger i arme og ben, der kunne ligne et epileptisk anfald.

Læs også: Kylie Jenners svar på farlig læbe-challenge

Men er det farligt, og kan man dø af det? Det vil vi gerne vide! Her svarer overlægen, at det ikke i sig selv er farligt at besvime, men at det er en overbelastning for kroppen at være i blodmangel. Dog er legen rigtig farlig, fordi man heller ikke kan styre, hvordan man lander. I 2003 døde en dreng af kraniebrud, fordi han var faldet uheldigt, da han havde leget legen.

Vi synes, det lyder totalt vanvittigt! Og når nu en læge går ud at siger, at det er voldsomt for kroppen, og vi kan slå os alvorligt at det, bør legen bare stoppe nu.

I stedet for at lege sådan en åndssvag leg, burde man efterårshygge med familien! Se hvordan i galleriet her:

Ideertilefterårshyggemedfamilien

Efteråret er en årstid, der egner sig godt til at spille spil sammen med sin familie. I kan både hygge jer med de gammeldags brætspil eller hoppe op af sofaen og udfordre hinanden i forskellige Nintendo Wii-discipliner.
Selv om det ikke er specielt socialt at læse, kan det sagtens være hyggeligt at samle hele familien i stuen til et par timers fælleslæsning. Så kan man selv bestemme, om man vil læse en krimi, chick-litt, avis … eller Vi Unge!
Er I mere til at se film, kan I også undersøge, om der går en film i biografen, I alle har lyst til at se. En regnfuld eftermiddag i et varmt biografsæde sammen med familien er slet ikke tosset – og slet ikke, hvis der er popcorn, cola og slik involveret!
Det er fedt med DIY-projekter, når man sidder indenfor og kan høre regnen og blæsten, der slår mod vinduet. Køb perler, og lav jeres egne armbånd, lav keramik, mal med vandfarver eller køb en malebog. Der er nok projekter at kaste sig over. I skal bare finde ud af, hvad I synes, der er sjovest.
I kan også bage en kage. Prøv for eksempel med en gammeldags æblekage med rasp og flødeskum … Mmh, den er virkelig undervurderet!
Når det er koldt udenfor, er det skønt med varme drikke. Lav forskellige te-varianter sammen, som I kan nyde godt af resten af vinteren. I kan for eksempel kaste jer ud i de her varianter.
Med efteråret kommer jo også Halloween! Afsæt en lørdag eller søndag til at lave seje græskarlygter. I kan konkurrere om, hvem der laver den mest uhyggelige lygte!
Tag din mor eller far med i et af landets storcentre. I kan se på nye vinterjakker og støvler – og så selvfølgelig spise en god frokost sammen, når I får brug for en shoppepause.
Noget, der er virkelig hyggeligt, når man er sammen med sin familie, er at se på gamle billeder. I kan både se på billeder fra da, dine forældre var små eller på billeder, der bare er nogle få år gamle. Man får sig næsten altid et godt grin!
Det er et must med en gåtur i skoven, når det bliver efterår! Bladene bliver gule, røde, orange og brune, og det er simpelthen på smukt. Gå en lang tur sammen, og spis lune boller, når I kommer tilbage – så kan dagen næsten ikke blive bedre!

Læs mere om