Musik

Nice playliste til drengebesøg

Af Redaktionen 2. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal man høre af musik, når man har en sød dreng på besøg? Vi har lavet den perfekte playliste til dig.

Det er helt normalt, hvis du har mange sommerfugle i maven af spænding, fordi du har inviteret ham den søde på besøg, og I skal hænge ud på dit værelse. Der er sikkert rigtig mange tanker, der løber gennem dit hoved, og derfor får du måske ikke lige tænkt over, hvilke nice musiknumre I skal høre i baggrunden, mens I sidder på din seng og snakker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nice musik til din gåtur

Bare rolig, vi har lavet den perfekte playliste til dig, som du kan sætte på. Den giver en hyggelig og afslappet stemning mellem jer, så det kun kan blive det perfekte drengebesøg. Find den herunder, eller smut ind på Vi Unges Spotify og tjek den og vores andre playlister ud.

I galleriet kan du læse 10 ting, vi elsker ved drenge!

10tingvielskerveddrenge

De tænker bare anderledes end piger Det kan være vildt rart at få en drengs perspektiv på rigtig mange ting – uanset om det er en kæreste eller en rigtig tæt ven.
De er vildt gode til at give os opmærksomhed Indrømmet! Opmærksomhed er altså en ret rar ting, og det gør bestemt ikke noget, at det nogle gange kommer fra drengene.
De er gode til at holde på deres venner Drenge har tit venner helt tilbage fra børnehaven. Det er der selvfølgelig også nogle piger, der har, men mange skifter veninder i løbet af for eksempel skoletiden. Drenge er bare vildt loyale over for hinanden.
De er stærkere end os De fleste drenge er lidt stærkere af natur end piger, og det kan både være charmerende og behjælpeligt, hvis nu du for eksempel ikke kan få låget på din sodavand skruet af!?
De er så ligefremme Nogle gange kan vi piger pakke alt ind i gåder og det, der er sværere at finde ud af - hvor i mod drenge tit bare siger tingene ret meget, som de er.
De har masser af selvtillid At tro på sig selv er noget mange piger kunne være bedre til, faktisk kunne vi lære noget af drengene. Der er nemlig rigtig mange drenge, der tror RIGTIG meget på dem selv, og det er egentlig lidt misundelsesværdigt, ikke?
De er gode til at finde på sjove ting med deres venner Drenge er bare gode til at få idéer til, hvad man kan lave med sine venner. Nok ser de tv-serier og spiller PlayStation, men de spiller også bold, får masser af luft og udforsker alt.
De er gode til at sige nej Ja, det lyder lidt mærkeligt, men vi piger gør nok lidt for tit noget, som vi egentlig ikke har lyst til. Men man vil jo ikke såre den, der spørger, vel? Drenge derimod, de siger bare nej, når der er noget, de ikke gider! Slut!
De er megasjove (For det meste!) Man kan ikke komme uden om, at mange drenge bare er virkelig sjove at være sammen med. De er slet ikke bange for at gøre grin med sig selv, sige fjollede ting og halvdumme jokes.
De er drenge Simple as that … Vi elsker drenge for at være drenge!