
What?! De her sange blev skrevet til andre
Hvordan ville ”Umbrella” lyde, hvis det var Britney Spears, der sang den i stedet for Rihanna? Var Beyoncés hit ”Halo” mon blevet lige så populært, hvis det var blevet sunget af en anden? Og tænk lige, hvis det var en mand, der sang kæmpehittet ”Disturbia”?!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ja, faktisk kunne det godt være endt sådan, for der er rigtig mange sange, der bliver sunget af en anden kunster end den, som sangen oprindeligt blev skrevet til.
Læs også: 10 sange, der får os til at tude
Kunstnerne kan have sagt nej til sangene, fordi de ikke lige følte, at den passede til dem, eller fordi der var en anden sang, som de bedre kunne lide eller af en helt tredje grund. Og måske er det egentlig ret heldigt, for sangene er jo blevet ret gode hits alligevel!
Læs også: Miley Cyrus' sange gør dig klogere
Her er der fem eksempler på sange, der bliver sunget af en anden end den person, den blev skrevet til. Er du overrasket?
”Telephone” – skrevet til Britney Spears - sunget af Lady Gaga.
Lady Gaga skrev faktisk nummeret til Britney Spears, og det var meningen, at det skulle være med på hendes album ”Circus”, men sådan gik det ikke, og senere brugte Lady Gaga altså selv nummeret på pladen ”The Fame Monster”.
”Halo” – skrevet til Leona Lewis - sunget af Beyoncé.
Da den her sang blev skrevet til Leona Lewis, havde hun så travlt, at hun ikke nåede at indspille nummeret, før Beyoncé snuppede det. Måske var det heldigt, for Beyoncé gør det jo virkelig godt på det her nummer!
”Disturbia” – skrevet til Chris Brown - sunget af Rihanna.
Det er lidt mærkeligt at tænke på, at det rent faktisk skulle være en mand, der sang Rihannas kæmpehit fra 2008, men sådan havde det faktisk været, hvis alt var gået som det skulle. Sangen blev nemlig skrevet til Chris Brown, der dengang var kærester med Rihanna, og han endte altså med at give nummeret til hende – heldigvis!
”Toxic” – skrevet til Kylie Minogue - sunget af Britney Spears.
Sangen ”Toxic” er skrevet af den samme person, som også har skrevet Kylie Minogues kæmpehit ”Can’t Get You Out of My Head”, og Kylie Minogue har faktisk aldrig forklaret, hvorfor hun ikke selv sang nummeret. Men det endte altså hos Britney Spears, og hun vandt faktisk en Grammy for sangen, så det er hun sikkert ret glad for.
”Umbrella” – skrevet til Britney Spears - sunget af Rihanna.
Britney Spears kunne ikke nå at få ”Umbrella” med på sin plade, så derfor sendte hun nummeret videre til Mary J. Blige. Hun ville dog ikke have det, så i stedet endte det hos Rihanna, som sang det til perfektion og vandt en Grammy for nummeret i 2008 – måske er der noget om snakken, når man siger ”one woman’s trash is another woman’s treasure”!
Der er også rigtig mange stjerner, der skriver sange om deres ekskærester. Se selv her:
Stjernerderharskrevetenekskæreste-sang












