Vi Unge-læsere tester hudpleje: 86 % kan allerede se en forskel
Det bedste, du kan gøre for din hud, er at rense den morgen og aften – og det har Vi Unges læsere heldigvis ret godt styr på – næsten 70 % fortæller nemlig i vores undersøgelse, at de renser hud hver eneste dag. Godt gået, piger!
Af de sidste 30 % er der over 29 %, der renser hud to gange om ugen og kun ganske få procent, der kun sjældent eller aldrig plejer deres hud.
Tip!
Hvis du synes, det er svært at huske at rense din hud, kan du gøre det i brusebadet.
- Jeg bruger mest Pure Active 3-in-1 i badet, og der er den megagod!, fortæller en af testpersonerne.
3 produkter i 1
Pure Active 3-in-1 er et multiprodukt, som både fungerer som maske, ansigtsrens og peeling – og det er altså noget, Vi Unges testpanel er faldet pladask for – 96 % har været meget tilfredse eller tilfredse med produktet.
- Pure Active 3-in-1 har overrasket mig positivt, fortæller en af testpersonerne og fortsætter:
- Selv om den har tre funktioner, så virker hver funktion lige godt!
En anden testperson beskriver det på denne måde:
- Jeg er meget tilfreds med Pure Active 3-in-1, da jeg synes, den er rigtig effektiv – i hvert fald for min hud! Tidligere har jeg prøvet rigtig mange andre produkter fra forskellige mærker, men Pure Active 3-in-1 har været den bedste og mest effektive for mig!
Det kan også siges helt kort – og det er der også en testdeltager, der gør:
- Elsker Pure Active 3-in-1. Den bedste ever!
Tydelig forskel
Det er måske ikke så mærkeligt, at der er så mange tilfredse testdeltagere, for hvis der er noget, man godt gider, når man er begyndt at bruge et nyt produkt, så er det da at kunne se en tydelig forskel hurtigt – og det svarer 86 %, at de kan! Wow, det er altså seriøst mange!
- Jeg kunne se stor forskel allerede første gang, jeg brugte den, fortæller en testdeltager, og en anden supplerer:
- Den gør min hud blød, og jeg kunne mærke det lige med det samme. Andre renseprodukter, jeg førhen har brugt, var ikke effektive før efter to uger.
Flere andre piger fortæller, at de er vilde med, at Pure Active 3-in-1 ikke irriterer deres hud:
- Jeg plejer normalt at få rød og irriteret hud efter at have renset den. Det har jeg slet ikke oplevet med Pure Active 3-in-1, forklarer én.
Bekæmper bumser
En af de ting, Pure Active 3-in-1 er rigtig god til, er at bekæmpe bumser – og rigtig mange piger fra vores testpanel er enige om, at deres hud er blevet renere og pænere, efter de har taget Pure Active 3-in-1 i brug …
- Allerede nogle få dage efter jeg var begyndt at bruge Pure Active 3-in-1 kunne jeg se, at arealet af mine bumser var mindre, og at flere bumser var forsvundet!
En anden pige er helt enig:
- Pure Active 3-in-1 er vildt god. Den har fjernet de fleste af mine bumser, og så gør den ovenikøbet min hud helt vildt blød og glat!
En anden testdeltager formulerer det helt kort og præcist:
- Jeg har fået flottere hud!
Det giver altså ret god mening, at hele 80 % vil anbefale deres veninde at købe Pure Active 3-in-1, og at 73 % vil købe produktet igen, når de har brugt den tube op, de er i gang med nu.
Vil du anbefale Pure Active 3-in-1 til en veninde, var spørgsmålet, der blev stillet, og mange af svarene minder om det, pigen her giver:
- Det har jeg skam allerede gjort!