Sådan overlever du at bruge skolens ulækre toilet
1. Hvilket toilet er renest?
Start med at tjekke, hvilket toilet der er renest. Du kan hurtigt vurdere det ved at tjekke, hvor brættet og toiletkummen ser renest ud. Det er også en god idé at tjekke, om der er papir på det toilet, du overvejer at bruge.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Træk ud
Nogle gange ser et toilet stoppet og ulækkert ud, men prøv at trække ud – det kan tit gøre en stor forskel. Husk at trække ud på ”den rigtige måde”. Læs mere i tip nummer 5!
3. Squat eller håndsprit
Hvis du tilfældigvis har en håndsprit ved hånden, kan du vælge at desinficere toiletsædet, inden du sætter dig på det – og hvis ikke, kan du dække toiletsædet med toiletpapir. Et smart trick er også at ”squatte” ned over toilettet, så du ganske enkelt ikke behøver røre ved noget med dine bare lår.
Læs også: Det stoppede toilet
4. Uden at røre
Prøv at lade være med at røre ved noget med dine hænder, hvis toilettet er virkelig ulækkert – brug i stedet et stykke toiletpair, når du trækker ud, og når du låser og åbner døren.
5. Træk ud på den rigtige måde
Når du trækker ud i et toilet, bliver der hvirvlet en masse bakterier op fra toiletkummen, slå derfor brættet ned, inden du trækker ud, eller vend dig væk fra toilettet, så du ikke risikerer at få bakterierne op til ansigtet og munden.
6. Rene hænder
Nu skal dine hænder vaskes grundigt – brug varmt vand og sæbe, og vask dine hænder i mindst 20 sekunder. Husk, at du ikke kun skal vaske fingerspidserne, men hele hånden på begge sider og også et stykke op af armen, hvis dine hænder skal være helt rene. Tør dine hænder – helst i papirservietter.
Læs også: Miley tager toilet-selfie
7. Den sidste detalje
Hvis du vil være helt gennemført, slukker du vandhanen med en papirserviet og åbner døren på samme måde. Det er jo ikke sikkert, at de andre, der bruger toilettet, har vasket hænder lige så grundigt som dig!
Husk!
* Hvis toiletterne er så ulækre, at der er afføring eller blod på brættet, er det ikke noget, du skal fjerne selv – det er meget bedre at informere pedellen eller rengøringspersonalet, som har handsker og de rigtige rengøringsmidler til formålet.
* Er toilettet altid beskidt, mangler der papir hver dag, kan det ikke trække ud, eller er låsen i stykker? Så gå videre med det! Elevrådet, skolelederen, pedellerne eller forældrebestyrelsen kan hjælpe dig – for du skal ikke finde dig i at skulle bruge et toilet, der ikke fungerer optimalt dag efter dag.
* En pakke engangslommetørklæder og en lille flaske håndsprit kan være gode at have med i tasken, hvis du har det dårligt med at bruge skolens toiletter og derfor holder dig for længe.
Derfor skal du ikke holde dig:
* Du kan skade din blære og dine nyrer, hvis du holder dig i længere tid.
* Du kan risikere at få infektioner i urinblæren og urinvejene.
* Du kan risikere at få forstoppelse.
Tjek, om du gør nogle af disse 10 forbudte ting, når du er på badeværelset ...