Dig og din veninde
Identitet

7 ting, du ALDRIG må gøre mod din veninde

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 12. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Din veninde og dig har et venskab kommer til at vare hele livet, hvis I aldrig gør de her ting mod hinanden.

Din veninde er helt sikkert et af de vigtigste mennesker i dit liv. Derfor er det bare megavigtigt, at du gør dit allerbedste for ikke at såre hende.

Her er 7 ting, du aldrig må gøre mod din veninde:

Sprede rygter
Det er et kæmpe no-go at sprede rygter om ens veninde. Hvordan ville du have det, hvis hun gjorde det mod dig? Hvis du er sur på din veninde, så tag en snak med hende om det eller afreager lidt ved at skrive i din dagbog.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kysse med hendes kæreste
Er du vild med din venindes kæreste? Så bliver du simpelthen nødt til at slå forelskelsen ud af hovedet. Din venindes kæreste er fuldstændig off limits.

Læs også: Hvad er en god veninde?

Stjæle fra hende
Din veninde skal kunne stole 100 procent på dig, og du bryder virkelig hendes tillid, hvis du stjæler ting fra hendes taske eller værelse. Hvis du føler, at du har en trang til at stjæle, som du ikke kan kontrollere, så snak med en voksen eller kontakt Børnetelefonen.

Udnytte hende
Du skal elske at være sammen med din veninde, fordi hun er en vidunderlig person – IKKE fordi hun har nogle andre cool venner, en masse lommepenge eller en kæmpe skosamling, som du låner af. Hvis du er veninde med hende af en udspekuleret årsag, er det nok bare ikke meningen, at I to skal være venner.

Læse hendes dagbog
En dagbog er et fristed, hvor man kan skrive at muligt uden at blive konfronteret med det senere. Hvis du skriver dagbog, har du helt sikkert prøvet at skrive noget lidt surt om en, du holder af, hvis du havde en lidt dårlig dag. Det betyder jo ikke, at det er noget, du altid mener. Derfor skal du heller ikke læse din venindes dagbog.

Læs også: Hjælp! Min veninde har ændret sig

Fortælle hendes hemmeligheder videre
Hvis din veninde har fortalt dig en hemmelighed, er det meget vigtigt, at du holder på den. Det allerdejligste ved at være gode veninder er jo, at man kan fortælle hinanden alt – OGSÅ de ting, man ikke vil have, at nogen andre skal vide.

Tage hende for givet
Et venskab varer ikke for evigt, hvis man ikke gør noget for at holde det ved lige. Der kan sagtens være perioder, hvor I har travlt og måske ikke ser hinanden så tit, men sørg lige for, at hun alligevel ved, hvor meget, hun betyder for dig. En lille sød snap eller en godnat-besked vil helt sikkert gøre hende glad!

I galleriet kan du se syv tegn på, at din veninde er vild med dig:

7tegnatdinvenindeersurdig

Plejer hun altid at svare på dine beskeder, og nu gør hun det pludselig ikke? Det kan være et tegn på, at hun er sur over et eller andet. Kan du se, at hun har set dine beskeder, kan du skrive stille og roligt til hende, hvorfor hun ikke svarer, og om I skal løse problemet, inden I bliver uvenner.
Svarer hun lige pludselig kun i korte sætninger, når I snakker sammen, kigger ned og smiler mindre? Så er der nok et eller andet galt. Hvis hun ikke vil fortælle det, bliver du nødt til at presse på, så jeres venskab ikke bliver ødelagt. Du kan for eksempel sige til, at du rigtig gerne vil vide, hvis du har gjort noget, der har gjort hende sur, så du kan gøre det godt igen.
Hvis hun pludselig går udenom dig i frikvarterne, eller hun spurter hjem, når I har fri, er der nok et eller andet i vejen. Det behøver ikke at være noget med dig, men spørg alligevel ind til det, så du ikke skal gå og tænke over det i lang tid.
Er hun begyndt at sætte dig i anden række, og i stedet hænge ud med nogle andre piger? Det kan være rigtig svært at få sig selv til at bringe det op, fordi man ikke vil lyde som den klæbrige veninde, men hvis du er vant til, at I er meget sammen, kan du sagtens tillade dig at spørge, hvorfor det har ændret sig.
Det er ikke sjovt at have en veninde, der hele tiden skal kritisere, og hvis din veninde er blevet sådan, er hun nok enten sur eller bare en dårlig veninde.
Det er aldrig okay at bagtale nogen – heller ikke selv om man er sur! Gør hun det, er det dig, der har lov til at være sur og ikke hende. Tal om jeres skænderier under fire øjne og ikke med alle mulige andre.
Er de søde billeder af jer sammen på Instagram eller Facebook lige pludselig væk? Så må der være en grund til det. Måske vil hun bare have fornyet dem, men det kan lige så godt være et tegn på, at hun har et horn i siden på dig!

Læs mere om