Bløder man altid første gang?
Der er rigtig mange myter omkring den første gang. For eksempel at det altid gør ondt, at man ikke kan blive gravid, og at første gang altid føles forfærdeligt.
Fælles for de tre er, at de kun er sande for nogle piger. Det er for eksempel slet ikke alle piger, der synes, at det gør ondt. Der er ALTID en risiko for, at man kan blive gravid, når man har sex, hvis man ikke beskytter sig – også den første gang. Og det er langt fra alle piger, der synes, at første gang føles forfærdeligt. For rigtig mange piger er det en tryg og god oplevelse, som de har sammen med en kæreste – og selv om det godt kan blive lidt kikset og akavet, så er det ikke forfærdeligt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 15 facts om den første gang
Men hvad så med historien om, at man altid bløder første gang, man har sex, hvis man er jomfru. Er det en myte eller fakta?
Svaret er – som det oftest er – at det er forskelligt fra pige til pige. Nogle få piger vil opleve, at de bløder, og at der kommer en rød plet på lagnet, når de har haft sex første gang. Selv om det for nogle kan se voldsomt ud, når de bløder, så er det faktisk ikke særlig meget blod, der kommer ud. Men de fleste piger bløder faktisk slet ikke, når de har sex for første gang.
Der er mange, der tror, at det vil bløde, når man mister sin mødom, fordi de tror, at mødommen sprænger, når man har sex første gang. De forestiller sig, at piger nærmest har en væg i skeden, og at den sprænger lidt som en ballon, første gang en pige har samleje.
Læs også: Det må du aldrig gøre den første gang
Men sådan er det faktisk slet ikke i virkeligheden. Mødommen er i virkeligheden en tynd slimhindefold, der sidder som en krans omkring indgangen til skeden. Hos nogle piger dækker den kun en lille del af indgangen i skeden, mens andre piger har en lidt sejere jomfruhinde, der dækker en større del. Hvis man oplever, at man bløder, når man har sex første gang, vil det typisk være fordi, der kommer nogle små rifter i slimhindefolden.
Men der er altså ikke nogen grund til at gå og være bange for at bløde første gang, man skal have sex, for der sker ikke for alle – og hvis man bløder, er det meget lidt. Og hvis du har oplevet, at du blødte, da du havde sex første gang, skal du heller ikke være bekymret, for begge dele er helt normalt.