Tatovering
Helbred & balance

Pas på farlig tattoo-trend!

Af Sisse Tvegaard Andersen 21. november 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Drømmer du om de her små tatoveringer? Overvej det lige igen, for det er altså en farlig trend!

Fine små prikker på hænderne, en smiley eller et lille hjerte – lavet med en synål og blæk fra en kuglepen. Det er den slags hjemmelavede tatoveringer, flere unge laver på sig selv og hinanden ifølge metroxpress. Trenden kaldes ”Stick’n’poke”, men det kan altså være virkelig farligt at kaste sig ud i at tatovere sig selv eller sine venner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Farlig trend hitter på YouTube

Jørgen Serup, der er overlæge og professor ved Bispebjerg Hospitals klinik, der fjerner tatoveringer, siger til metroxpress, at han vil fraråde alle at få hjemmelavede tatoveringer:

- Der er en væsentlig risiko ved at lave tatoveringer selv med en kuglepen. Det svarer til at køre over for rødt lys med hænderne for øjnene.

Læs også: Det betyder Justin Biebers ansigtstatovering

Jørgen Serup nævner, at der er stor risiko for, at der går betændelse i tatoveringen, som kan føre til blodforgiftning og bylder.

Hvis man får infektion i en hjemmelavet tatovering, er det supervigtigt, at man går til lægen med det.

I galleriet kan du se nogle af stjernernes tatoveringer:

Stjernernessjovetatoveringer

Zayn har en tegneserie-inspireret tatovering af ordet “Zap!” Vi tror, at det står for ”Zayn And Perrie”!
Jason har en tatovering af ikonerne fra en fjernbetjening. Han Instagrammede tatoveringen med teksten: - Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne spole frem igennem de hårde tider, spole tilbage til de gode tider & optage de sindssyge tider.
Drake har en tatovering af en emoji. Måske har han læst Vi Unges guide til emojiernes rigtige betydning?
Cara er virkelig glad for bacon. Så glad at hun har fået tatoveret ordet under sin fod!
Ed har altså nogle af de sjoveste og mest random tatoveringer ever! Udover ketchup-mærkaten har han den bestøvlede kat fra ”Shrek”, pingvinen Pingu og et amerikansk vejskilt.
Miley har fået en emoji af en grædende kat på sin underlæbe.
Louis har en tatovering af et ”Kryds & Bolle”-spil på sin arm. Og hey, han har vundet spillet!

Læs mere om