Pige lægger mascara på sine øjenvipper
Skønhed

Skal du prøve dette øjenvippe-trick?

Af Sisse Tvegaard Andersen 21. november 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De her øjenvipper ser jo ALT for vilde ud!

Er du lidt træt af den måde, dine øjenvipper ser ud på? Så skal du tjekke det her skøre vippe-trick, som den britiske makeup-artist Pablo Rodriques har vist på Instagram. Han sætter simpelthen kunstige vipper på omvendt!

Pablo Rodriques har brugt enkelte kunstige øjenvipper fra MAC, men i stedet for at lime de små bundter vipper på som normalt, putter han lim på vippernes spidser og sætter dem på omvendt for at skabe et vildt og anderledes look.

Trin for trin: Sådan sætter du kunstige øjenvipper på

Se billedet af de omvendte vipper her:

Kunne du finde på at kopiere looket?

I galleriet får du 10 mascara-tips, der gør en forskel for dine øjenvipper:

10mascaratipsdergørenforskel

Hvis du vil have dine vipper til at bukke ekstra meget, så start med at bruge en vippebukker. Dine vipper får den fineste bue.
Læg et tyndt lag løs pudder hen over øjnene. Det kan både gøre dine vipper tykkere og få dem til at virke længere, når du har lagt mascaraen på.
Put mascara på de nederste vipper først!
Bagefter skal du lægge mascara på de øverste vipper. Lav en zigzag-bevægelse, når du påfører mascaraen, for så undgår du, at vipperne klistrer sammen, og på den måde får du mest muligt mascara på vipperne.
Læg eventuelt endnu et ekstra lag mascara, når det første lag er tørt, men vær lidt forsigtig, og læg ikke for mange lag - det kan få dine vipper til at klumpe sammen!
Brug en lille ren mascarabørste til at skille vipperne med, hvis du har fået for meget mascara på. (gør det gerne, før mascaraen tørrer helt).
Læg lidt pudder under dine nederste vipper, inden du tager mascara på for at undgå mascarapletter under øjnene. Fjern også de resterende sorte pletter med en vatpind.
Nogle makeupartister lægger først en mascara, der giver længde, og så én, der giver fylde. Prøv dig lidt frem og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Sørg for at få mascaraen helt ned til rødderne. Når mascaraen ligger tæt på rødderne, ser dine vipper superlange ud.
Red dine bryn med en ren mascarabørste, når du er færdig med mascaraen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.