Model afslører sandheden bag sine flotte billeder
19-årige Jazz Eggers er fra Østrig, men bor og arbejder som model i London. Hun har 13.000 følgere på Instagram, og for et par dage siden postede hun et billede, som har fået flere medier til at skrive om hende.
Læs også: Model smider tøjet i metroen
Billedet var ”bare” et helt almindeligt selfie, men hendes caption var mere speciel. Hun starter med at skrive #notgonnalie og fortsætter så med denne tekst:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- På det her tidspunkt er jeg kun på Instagram, fordi castere er begyndt at spørge, hvor mange følgere jeg har, så de kan beslutte sig for, om de vil bruge mig eller ej. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal have det med det, men hey jeg lægger et selfie op for at blive i spillet (Og jeg har ændret mine captions. Tjek #truthbehindthisshot).
Efterfølgende har Jazz Eggers skrevet små, nye captions til nogle af de billeder, hun har lagt på Instagram for at vise hele verden, hvordan det egentlig er at arbejde som model og skulle leve op til urealistiske kropsmål og det konstante pres fra branchen om at være tynd.
Under den oprindelige caption har hun skrevet små kommentarer, der afslører sandheden bag billedet med hashtagget #truthbehindthisshot.
Sådan er det at være model ifølge Jazz Eggers
- Min hud er super-redigeret, og jeg havde uren hud den dag.
- Det tog mig næsten et kvarter at tage det her billede, og jeg var tæt på at falde ned af sengen, fordi jeg skulle få mine ben til at se tynde ud.
- Jeg spiste eller drak ikke salt, sukker, fedt og alkohol i flere måneder for at undgå uren ud. Det virkede ikke. Makeup-artisterne dækkede det.
Læs også: Model mister tusindvis af følgere efter "grimme" billeder
- Mit agentur fortalte mig, at mine hofter var alt for brede, og at jeg blev nødt til at tabe mig, hvis jeg skulle bookes til London Fashion Week. Jeg var allerede undervægtig, så jeg besluttede mig for ikke at tabe mig. Jeg blev alligevel booket til modeugen.
Hvad tænker du om Jazz Eggers billeder og afsløringer?
Der er også ret mange modeller fra Danmark - se dem her: