Pretty Little Liars
Film & serier

”Pretty Little Liars”-skuespillerne: Dét tænkte vi om det sidste afsnit

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 29. marts 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Snart har de allersidste afsnit af ”Pretty Little Liars” premiere, og skuespillerne havde ret forskellige meninger, da de så manuskriptet.

”Pretty Little Liars” er kendt for syge twists og vilde afsløringer, og i seriens allersidste afsnit kommer seerne til at få svar på alle spørgsmål. Det siger skuespillerne i hvert fald!

Læs også: 6 facts om den sidste sæson af "Pretty Little Liars"

Skuespillerne kendte ikke selv slutningen på serien, før de mødte op til gennemlæsningen af manuskriptet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Vi græd alle sammen, siger Janel Parrish, som spiller Mona i serien, til Entertainment Weekly og forsikrer, at man får at vide, hvem ”A.D.” er i seriens sidste afsnit.

Tyler Blackburn var ”helt oppe at køre”, og Shay Mitchell var ”blæst bagover” over hendes karakter Emilys sidste replikker.

Læs også: Har "Pretty Little Liars"-stjerne lige afsløret KÆMPE hemmelighed om serien?

Det var dog ikke alle, der syntes, at slutningen var god. Ian Harding, der spiller Ezra Fitz, var ikke så vild med det sidste afsnit i serien, da han så manuskriptet:

- Jeg læste det, og så havde jeg det sådan lidt: ”Jeg køber ikke det her.” Det var først, da vi var færdige med indspilningerne … Jeg var på vej hjem efter den sidste dag, lidt vemodig, og så slog det mig, hvordan det hele hang sammen, og så gispede jeg.

Nu er vi bare ENDNU MERE spændte på at se, hvordan serien slutter. Sidste sæson får amerikansk premiere senere på året, og så håber vi bare, at den kommer til Danmark hurtigst muligt!

I galleriet kan du se plots fra "Pretty Little Liars"-bøgerne, som ikke kom med i serien:

11plotsfra"PrettyLittleLiars"-bøgerne,derikkekommediserien(SPOILER)

Snøft! Der er ingen dejlig Caleb med i bøgerne. Heldigvis dater Hanna nogle andre søde fyre.
Foto: All Over
Lucy Hale er den eneste, der matcher beskrivelsen af sin karakter i bøgerne med sit mørke hår. Spencer bliver nemlig beskrevet som blond, Hanna som brunette og Emily som rødhåret.
Foto: All Over
Flere karakterer, der stadig lever i serien er altså døde i bøgerne. Jenna, Toby og Mona overlever ikke bøgerne.
Foto: All Over
Det er faktisk Hanna, der i bøgerne ender på en institution på grund af hendes bulimi.
Foto: All Over
Der er ingen romantiske følelser mellem Spencer og Toby i bøgerne. Det kan vi SLET IKKE forestille os.
Foto: All Over
Ezra og Aria er sammen on-off i løbet af hele serien, men i bøgerne slutter forholdet ret hurtigt, da de bliver afsløret af A, og Ezra forlader byen.
Foto: All Over
I serien er Emily enebarn, men i bøgerne har hun to søstre og en bror.
Foto: All Over
Noel Kahn er en af de mest creepy karakterer i serien, men i bøgerne er han faktisk helt vildt sød, og man shipper ham og Aria.
Foto: All Over
I bøgerne bliver Emily gravid, får barnet og bortadopterer det.
Foto: All Over
Alis identiske tvillingesøster Courtney spiller en stor rolle i bogplottet, men i serien har Ali ikke en tvilling.
Foto: All Over
I bøgerne er det faktisk Ali selv, som er A.
Foto: All Over