Mit liv
7 grunde til, du ikke skal have travlt med at blive voksen
Af Redaktionen
19. januar 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er altså ingen grund til at skynde sig! Læs her, hvorfor du ikke skal have travlt med at blive voksen.
- Åh, hvorfor er der så længe til, jeg bliver 18?
- Gid jeg var voksen og selv kunne bestemme!
Kender du de tanker? Dem har vi vist alle tænkt, og ja – nogle gange kunne det da være rart, hvis man liiiiige var lidt ældre og selv kunne bestemme over sit liv. Men der er altså også gode grunde til, at du skal nyde teenageårene og sætte pris på, at der lige er nogle år endnu, inden du bliver voksen.
Læs også: Er du ikke klar til at blive voksen?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
7 grunde til, du ikke skal have travlt med at blive voksen:
- Regninger, regninger, regninger. Måske har du allerede prøvet at betale kontingent i fodboldklubben, men tænk på, hvis der også skulle lægges husleje, boliglån, forsikringer, varme og el og så videre og så videre og så videre oveni. Der er meget, der skal holdes styr på – og betales for dine hårdt tjente penge.
- Når du bliver voksen og flytter hjemmefra, skal du selv stå for alle indkøb, lave mad, madpakke og alt det. Det kan godt være, du allerede nu hjælper med maddage, men det her er altså HVER dag og HELE tiden.
- ”Moooaar, vil du komme og hente mig nu?”. Når du bliver voksen, skal du selv sørge for at komme til og fra træning og komme hjem efter fest.
- Kan vi blive enige om, at dine forældre ikke ser venner og veninder så tit, som du gør? Man får åbenbart travlt med rigtig mange andre ting end sine BFFs, når man bliver voksen, og så er det da meget rart at tænke på, at du lige nu kan være sammen med dem nærmest hver dag, hvis du har lyst.
- Det virker som verdens længste dag, hvis du har fri fra skole klokken 15. Men hvis du får et fuldtidsarbejde som voksen, så bliver alle dine dage altså lange. Det er jo 37 timers arbejde om ugen, gisp! Hvornår skal du så have tid til Netflix og YouTube?
- Voksenlivet betyder højst sandsynligt, at dine forældre ikke længere betaler din sport, dine nye sneakers og din ferie. ØV! Det må du selv gøre.
- Fem-seks ugers ferie – om året! Det er, hvad du kan se frem til, når du bliver voksen. Så det er om at nyde de lange sommerferier, du har nu!
Læs også: 5 ting, teens er meget sejere til end voksne
I galleriet kan du læse om ting, alle teens (måske) kommer til at fortryde: