Dylan Minnette afslører hemmeligheder om den nye sæson af "13 Reasons Why"
Vi venter stadig med spænding på en premieredato på den nye sæson af "13 Reasons Why", men hvis Netflix holder sig til planen, så kan vi forvente, at den nye sæson får premiere i løbet af foråret.
Heldigvis har vi dog fået lidt, vi kan forsøde den svære ventetid med. Dylan Minnette, der spiller Clay Jensen, løfter nemlig nu lidt af sløret for den kommende sæson. Det gør han i et interview med Seventeen, hvor han fortæller seks detaljer om den nye sæson.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
1. Clay kæmper stadig med sorgen efter Hannahs død
I den nye sæson af "13 Reasons Why" kommer vi stadig til at se, hvordan Clay kæmper med sorgen efter Hannahs død.
- Uanset hvad, så kommer det til at tage et stykke tid for ham at komme sig over tabet. Det er ikke nemt for Clay at give slip på ting. Og det er forventet. Jeg tror ikke, at nogen forventer, at Clay bare tænker på Hannah, som om, at det ikke var noget, fortæller Dylan Minnette i interviewet.
Læs også: Derfor spiller Selena Gomez ikke med i "13 Reasons Why"
2. Vi kommer til at lære meget mere om Hannahs liv
Mange vil måske mene, at "13 Reasons Why" bare burde være stoppet efter første sæson, men Dylan forklarer, at da han læste manuskriptet til den nye sæson, så forstod han, hvorfor det var nødvendigt at lave sæson to.
- Det ville være underligt at stoppe Hannahs historie i sæson et, fordi vi kun har hørt små brudstykker af hendes liv for af hende selv. Der er et helt liv, som Hannah havde, og der er mere, vi kan lære om hende. At lære mere om Hannah er vigtigt i forhold til hele historien, fortæller Dylan Minnette, der samtidig hinter, at vi kan komme til at se mere om Hannahs liv i flashbacks med nogle af de andre personer i serien.
3. Der kommer ikke til at være mange scener med Clay og Hannah
Hvis du håbede på at se en masse scener med Hannah og Clay, så kan du godt tro om.
- Vi kunne godt se flere flashbacks med Clay og Hannah, men jeg vil sige, at vi så næsten alt, vi havde havde brug for at se omkring Hannah og Clays forhold i sæson et. Jeg synes, at det står meget klart, fortæller Dylan.
4. Der kommer masser af flashbacks med Hannah og andre personer
- Jeg tror, at vi vil se mange flere interaktioner mellem Hannah og nogle af de ander person, som vi ikke har set før. Jeg tror, at det bliver spændende, fordi i sæson et, når vi så et flashback, så var det enten Hannah eller Clays flashback, og enten Clay eller Hannah var altid med i det. Nu kommer der til at være flashbacks, hvor de ikke er med, og jeg tror, at man kan lære nogle nye ting fra dem, fortæller Dylan.
Læs også: Skuespillere forsvarer selvmordsscene
5. Clay og Skye kommer tættere på hinanden
Clays barndomsven Skye, som han voksede fra, da de kom i gymnasiet, var en vigtig del af sæson et. Hun kommer muligvis til at være en kærlighedsinteresse for Clay.
- Jeg kan ikke sige meget, men Skye kommer stadig til at være med, og der er mulighed for, at hende og Clay kommer til at være mere end venner. Det ser man meget tidligt i sæsonen, jeg vil ikke afslører noget, men hun er der, fortæller Dylan om Skyes rolle i den nye sæson.
6. Der kommer til at være redskaber til forebyggelse af selvmord, men det kommer ikke til at være prædikerende
- Det er svært. Og der er en fin linje, fortæller Dylan om den nye sæsons måde at tale om selvmord på.
Læs mange flere gossip-nyheder hos SE og HØR!
I galleriet kan du læse om serier, vi ville elske at være med i!