Julia Sofia om skræmmende sejltur: - Jeg troede, jeg skulle kradse af
Mens vi andre går og fryser herhjemme, så nyder Julia Sofia Aastrup og hendes dansepartner fra "Vild med dans" Frederik Nonnemann varmen i Thailand. Efter de fik en flot 5. plads i TV 2-programmet, fortalte Julia Sofia og Frederik til SE og HØR, at de havde planer om en fælles rejse til Asien i den nærmeste fremtid. Den rejse er de nu i fuld gang med, og lige nu er de på den thailandske ø Phi Phi.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Det går så dejligt. Her er varmt, og det er hyggeligt, fortæller Julia som det første til SE og HØR, da forbindelsen til det fjerne østen endelig er på plads.
Julia Sofia og danseren Frederik Nonnemann har lige gennemført deres første uge på den cirka to måneder lange rejse, som bringer dem til mange eksotiske lande som Malaysia, Vietnam og til sidst Tanzania, hvor rejsemakkerne skal lave velgørende arbejde med SOS Børnebyerne, inden de vender snuden hjem mod Danmark igen.
Se videoen: Q&A med Julia Sofia og Frederik Nonnemann
Julia Sofia og Frederik brugte de første par dage af deres rejse i Thailands hovedstad Bangkok, hvor den stod på sightseeing. Herefter tog de til Koh Phangan, og så var det planen, at deres tur skulle gå til Phi Phi Islands, men det foregik ikke helt så stille og roligt for de to venner.
- I går missede vi vores færge, så vi måtte booke en privat båd og sejle i mørke, for at komme til Phi Phi, fortæller Frederik.
De færger, der fragter turister til det populære Phi Phi, sejler nemlig ikke efter klokken 15, fordi bølgerne er for høje til, at man kan sejle. Alligevel formåede danseparret at komme på vandet.
- Det var en far og en søn, der sejlede os over i deres egen private speedbåd, og jeg troede seriøst, at jeg skulle kradse af. Det var meget skræmmende, siger Julia Sofia om oplevelsen, der virkelig har sat sig i hende.
Se videoen: '15 first times' med Julia Sofia
Selv om bølgerne gik højt på den over halvanden timer lange sejltur i bælgravende mørke, så nåede Julia og Frederik frem til Phi Phi Islands med deres fotograf Jacob Møller, som filmer alt til serien. Redigeringen står både Jacob og Julia for, mens Frederik lader de professionelle om den slags.
Læs mange flere nyheder om kendte hos SE og HØR her.