Se traileren til den Drake-producerede teen-dramaserie med Zendaya i hovedrollen
Den populære 32-årige rapper Drake har tidligere selv spillet med i en serie, men nu har han altså også været med til at producere en. Det er HBO’s nye teen-dramaserie ”Euphoria”, der har Zendaya i hovedrollen.
Serien er baseret på en israelsk serie af samme navn og handler om en gruppe unge High School-studerendes barske liv. Deres historier handler nemlig om både sex, stoffer, sociale medier og traumatiske oplevelser.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Det ved vi om Netflixs nye teen-drama "The Society"
Den tidligere Disney-stjerne, 22-årige Zendaya, spiller hovedrollen som den 17-årige Rue Bennet, der er ved at komme sig over et stofmisbrug og kæmper med at finde sin plads i verden.
Jacob Elordi, kendt fra rollen som Noah i ”The Kissing Booth” spiller også en stor rolle i ”Euphoria”. Her spiller han High School-atleten Nate Jacobs, som kæmper med sin vrede.
I den første sæson af ”Euphoria” er der 10 afsnit, og det første afsnit får premiere i Danmark på HBO Nordic den 17. juni.
Du kan se traileren lige her: