Kendte
Kylie Jenner har doneret enormt beløb til Australien efter Instagram-kiks
Af Katrine Kæmsgaard
10. januar 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kylie Jenner har doneret et enormt beløb til naturbrandene i Australien, og selvom den 22-årige business woman lyder yderst gavmild, er beløbet skænket på baggrund af en kæmpe fejltagelse på hendes Instagram-profil.
Den 22-årige kosmetikbrandsejer og realitystjerne, Kylie Jenner, har 157 millioner følgere på Instagram, og med så mange følgere, er det svært at lade noget gå stille hen. Derfor var der også et par skarpe følgere, der med stor forbavselse blev nødt til at påpege, at den amerikanske reality-stjerne var blot en smule dobbeltmoralsk på sin Instagram-profil.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kylie Jenner postede nemlig den ene dag et billede, hvor hun udtrykte sin store sorg over naturbrandene, der netop nu finder sted i Australien, og skrev at hun følte med både indbyggerne og de mange dyr, der har mistet livet. Den næste dag postede hun et billede af sine nye Louis Vuitton-klipklappere – lavet af pelsen fra en mink. Get the point? Klog som hun er, skyndte hun sig at pille begge billeder ned fra sin Instagram-konto, men den unge, amerikanske Youtuber, Sebastian Williams, var hurtig på aftrækkeren og havde allerede screendumpet billederne.
Det kunne den multimillionære, amerikanske kendis dog ikke have på sig, så hun donerede derfor intet mindre end 1 million dollars (altså små 7 millioner kroner) til nødhjælpen i Australien som plaster på såret. Læs også: Vennebog: 19 spørgsmål til LouLiving! Ifølge kilder til det amerikanske ugeblad People havde Jenner ingen onde hensigter med at poste billedet af sine nye pelsklipklappere og er yderst berørt af situationen i Australien. Det er ikke kun det yngste medlem af Jenner/Kardashian-familien, der er blevet kritiseret for ikke at have doneret penge til nødhjælpsarbejde verden over; det samme er sket for storesøsteren, Kim Kardashian. "Intet kan jeg blive mere irriteret over end at se Kardashian/Jenner-familien tale om klimaforandringer og naturbrande uden at donere en eneste krone," skrev en af hendes følgere på de sociale medier i et tweet, der nu er slettet. Men den benhårde forretningskvinde og reality-stjerne lader sig ikke lige skræmme af kritiserende tweets og svarede fluks tilbage: "Intet kan jeg blive mere irriteret over end at se folk, der tror, de ved, hvad vi donerer og tror, at vi vil offentliggøre alt." Sejt! Man skal nemlig huske på ikke at dømme andre, hvis man ikke kender hele historien.