Kendte

Citybois-stjerne har fået en kæreste!

Af Katrine Møller Rasmussen 17. januar 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den ene halvdel af popgruppen "Citybois" kan nu ikke længere kalde sig single, han har nemlig fået sig en kæreste

Thor Farlov har formentlig fået mange pigehjerter i brand, siden han sammen med vennen Anthon Edwards Knudtzon deltog i "X Factor".

Men nu har han altså fået sig en kæreste. Det bekræfter den 20-årige Citybois-sanger overfor B.T.

"Det er første gang, jeg har kunnet svare et ærligt ja til dette spørgsmål, og det er med den bedste følelse. Vi er lige kommet hjem fra L.A. og 2020 behandler os godt", skriver han i en mail til mediet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nyheden om kæresteriet kommer kort tid efter Citybois' nye single "Det kom som et chok". Nok den samme følelse som mange Citygirls (og vi) sidder med oven på nyheden om den nye kæreste.

Den nye single er en sand kærlighedssang, så det kan da snildt tænkes, at Thor har tænkt på sin nye kærlighed, da han stod i studiet og indspillede sangen.

Nu har begge medlemmer af "Citybois" altså en kæreste. Sidste år bekræftede Anthon Edwards nemlig, at han dannede par med den svenske sangerinde Svea Kågemark på 19 år.

Det er uvist, hvem Thors nye kæreste er, og hvor de to har mødt hinanden.

Læs mere om