Riverdale-stjerne slår op med kæresten!
Efter at have været kærester i 3 år er Riverdals-stjernen Madelaine Petsch og skuespilleren Travis Mills gået fra hinanden.
Rygterne om parrets split startede allerede for et par måneder siden, da fans lagde mærke til, at de ikke længere postede billeder af hinanden på deres Instagram-profiler.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det sidste Instagram-billede hvor Madelaine og Travis ses sammen, er et billede, som Travis postede af dem tilbage i december 2019. Der står det daværende par sammen med Minnie og Mickey Mouse i Disneyland.
Det er dog 10 måneder siden, at Madelaine selv har postet et billede af de to sammen. Det var nemlig en sød fødselsdagshilsen til Travis i april.
Læs også: Cole Sprouse skal være med i en ny sjov film!
Tilbage i august 2019 gav Madelaine udtryk for, at hun gerne ville til at holde deres forhold lidt mere privat end før. Hvilket man jo godt forstår, når begge partner er kendte ansigter.
Hun fortalte i et interview, at hun plejede at poste rigtig meget om deres forhold, men at hun havde indset, at det var mere specielt og trygt at holde det privat. Hun nævnte også, at hun undrede sig over, at folk var så hurtige til at tro, at de var gået fra hinanden, bare fordi hun holdte tingene mere privat.
I det samme interview åbnede hun op omkring sit mentale helbred, og om hvor vigtigt det er for hende at kunne snakke åbent om det med medskuespilleren Camila Mendes.
Madelaine udtalte “Mentalt helbred er virkelig vigtigt for mig, og jeg er så glad for at være omgivet af nogle kvinder fra Riverdale, som kan snakke så åbent om det. Hvis jeg har en dårlig dag og mærker min angst for fulde kraft, så ringer jeg til Camila og tager over til hende. Vi spiser tørrede abrikoser og taler om alle mine problemer, til jeg har fået det hele ud”.
De fans, der allerede for nogle måneder siden frygtede, at Madelaine og Travis var gået fra hinanden, var altså ikke helt forkert på den, for nu er det officielt, at parret er gået fra hinanden. En kilde fortæller iøvrigt, at Madelaine allerede har flyttet sine ting ud af Travis' lejlighed i Los Angeles.
Men det lyder heldigvis som om, Madelaine har nogle gode veninder hun kan gå til, nu hvor hun skal komme sig over bruddet med Travis Mills.
Vi håber i hvert fald på det bedste for vores alle sammens Riverdale-darling.