"The Hunger Games"-serien får en ny film i rækken!
"May the odds be forever in your favor."
Produktionsselskabet Lionsgate, der står bag de populære film ”The Hunger Games”, har annonceret, at der vil komme en helt ny film i rækken med titlen ”The Ballad of Songbirds And Snakes”.
Men inden du begynder at glæde dig alt for meget til at se Katniss, Peeta og Gale tilbage på din skærm, er der lige et par detaljer omkring den nye film, som du skal have på plads først!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I de tidligere ”The Hunger Games”-film, blev Katniss sat på en prøve, da hun frivilligt tog sin søsters plads og medvirkede i det 100. Hunger Games – men i den nye film vil vi følge President Snow, før han blev det onde geni, som vi kender ham som. Vi skal altså helt tilbage til fortiden, hvor det kun 10. Hunger Games fandt sted.
“Filmen vil fokusere på Coriolanus Snow i en alder af 18 år, før han bliver den tyraniske præsident for Panem,” rapporterer mediet Deadline.
”Unge Coriolanus er smuk og charmerende, og selv om Snow-familien er blevet ramt af hårde tider, ser han en chance for en ændring i sin skæbne, når han bliver valgt til at være mentor til det 10. Hunger Games… Kun for at blive skuffet, da han får til opgave at vejlede en pige fra det fattige District 12.”
Læs også: Vi glæder os SÅ meget til disse 5 Timothée Charlamet-film.
Til trods for, at Katniss ikke vender tilbage, er vores forventninger til ”The Ballad of Songbirds And Snakes” mindst lige så høje – den originale ”The Hunger Games”-instruktør Francis Lawrence vil nemlig instruere filmen.
Suzanne Collins er forfatteren bag de romaner, som har givet anledning til filmene, og hun vil være en udøvende producent og skrive filmens handling, mens Michael Arndt vil skrive manuskriptet.
Der er indtil videre ikke en premieredato for ”The Ballad of Songbirds And Snakes”, men den gode nyhed er, at den faktisk udgives som bog allerede den 19. maj 2020!
Så støv dine gamle ”The Hunger Games”-bøger af og gør dig klar til et film-maraton!