Ugens horoskop
Horoskoper & astro

Ugens horoskop (uge 28)

Af Redaktionen 6. juli 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stjernerne har talt og fortæller, hvad du kan forvente af denne uge i sommerferien. Læs dit horoskop her!

Ugens horoskoper holder heldigvis ikke sommerferie. Til gengæld er de klar til at fortælle dig, hvad du kan forvente i denne uge af ferien.

Find dit stjernetegn i galleriet nedenfor, og læs, hvordan din uge bliver!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Horoskoperuge282020

Ugens horoskop
Der er nogle praktiske ting, som du skal have ordnet. Det er ikke nyt for dig, men måske orker du bare slet ikke i denne uge … Heldigvis, så har du god tid og du kan bedre gøre tingene i dit eget tempo. Det kan også handle om, at du vil lave om på en eller flere af dine vaner. I så fald kan det godt blive lidt af en udfordring, men du er villig til at prøve alligevel.Ugens råd: Du skal ikke give op, hvis tingene bliver svære.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I denne uge får du nok svært ved at skjule, hvis du er i dårligt humør. I den forbindelse kan du godt komme til at sige noget, som ikke falder i god jord. Derfor kan det være en god idé lige at tælle til 10, inden du siger eller gør noget. Hvis du alligevel skulle komme til at sige noget, som andre ikke bliver glade for, så skal du nok blive tilgivet. Både din familie og dine veninder ved nemlig godt, at du til tider ikke har så meget tålmodighed og et stort temperament.Ugens råd: Tænk før du taler.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Selv om det er sommerferie, så har du måske mange projekter, som du er i fuld gang med. Det kan for eksempel være, at du er i gang med en værelsesmakeover, et kreativt projekt eller har givet dig i kast med at lære et nyt sprog. Du har i hvert fald mange sjove idéer, som du prøver at føre ud i livet – men det er måske ikke alle sammen, som kan lade sig gøre i virkeligheden. Derfor må du bare prøve dig frem for at finde ud af, hvad der virker.Ugens råd: Øvelse gør mester!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du har nået et punkt, hvor du føler at tingene er gået i stå. Det kan være, at du ikke har så mange planer i løbet af ugen og er bange for at komme til at kede dig. Men heldigvis, så bliver det bedre allerede i slutningen af ugen. Midt på ugen kan du komme i kontakt med en person, som har nogle helt andre meninger og syn på verden end dig. Selv om I måske ikke er enige, så kan det blive til et virkelig godt venskab.Ugens råd: Vær åben over for nye venskaber.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Det bliver en virkelig dejlig uge, hvor du får tid til at drømme og måske endda også komme et skridt nærmere nogle af de ting, som du drømmer om. Måske går du også og drømmer om en ferie i udlandet, som måske er blevet aflyst. I så fald så må du bare gøre dit bedste for at skabe ferievibes derhjemme. Tag på stranden, hyg dig og lav de ting, som du ville have gjort på ferien – så skal det nok blive en god sommer alligevel!Ugens råd: Drøm stort!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du har det bedst, hvis du kan trække dig tilbage eller bruge tid et sted, som du synes er DIT sted. Det kan være du har et yndlingsspot på stranden, i parken eller lignende, hvor du elsker at komme og som bringer gode sommerminder frem hos dig. Her kan du bruge meget tid på at drømme dig tilbage til ”dengang”. Hvis du har minder fra dit sted med en veninde, som du ikke snakker så meget med mere, så er det måske på tide at tage kontakt til hende.Ugens råd: Slap af på din egen måde.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Der er noget, som du er utilfreds med og det har du svært ved at skjule – især midt på ugen. I den forbindelse kan det være en god idé at prøve at sætte ord på dine frustrationer og tanker, for andre kan ikke bare gætte dem. Men du skal måske være lidt opmærksom på, hvordan du siger tingene – for det er jo heller ikke meningen, at du skal såre nogen. Ugens råd: Sig din mening på en pæn måde.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I øjeblikket er du god til at spare penge. Måske køber du kun de ting, som du virkelig har brug for eller måske går du meget op i at finde gode tilbud eller købe genbrug? Nogle af dine veninder kan måske godt synes, at du går for meget op i det, men det skal du ikke tage dig af. Hvis du finder nogle fede genbrugsting, kan du også finde på at pifte dem op for at give dem et personligt look.Ugens råd: Gør tingene på din egen måde.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Der kan godt dukke en ’sag’ op fra foråret, som du skal tage dig af igen. Det kan for eksempel være et skænderi eller en diskussion, som blusser op igen. Men det er ikke sikkert, at du kan løse de udfordringer, der følger med – i hvert fald ikke lige nu. Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal håndtere det, så kan det være en god idé at spørge dine veninder eller dine forældre til råds. Prøv at tænke på noget andet, når du kan.Ugens råd: Spørg andre til råds, hvis du selv er i tvivl.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Sidst på ugen kan du mærke, at tingene pludselig går en anden vej end de plejer – og det er en stor lettelse for dig. Midt på ugen er der en person, som du godt kan have svært ved at få fat på eller lave aftaler med. Måske en af dine veninder? Det kan godt få dig til at føle dig lidt overset, men hvis du finder dit gode humør frem, så føles alt meget nemmere.Ugens råd: Lav nogle planer, som du kan glæde dig til.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du har måske en del ting, du skal nå i øjeblikket. Det kan for eksempel være, at du har mange planer med både din familie og dine veninder eller måske er der en masse ting, som du gerne vil have ordnet på værelset. Hvis der er noget, du skal have hjælp til at ordne, så står dine veninder altid klar til at hjælpe dig – men lige i øjeblikket vil du måske helst klare det alene. Hvis du bliver irriteret over noget i løbet af ugen, så får du nok ikke meget ud af at hidse dig op.Ugens råd: Hold igen med temperamentet.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I denne uge bør du give dig selv mulighed for at få slappet helt af. Hvis der er et bestemt sted, hvor du slapper bedst af, så tag derhen. Det kan også være, du slapper bedst af sammen med dine veninder og så er det dem, du bør bruge tid med. Hvis du har nogle gode idéer til, hvad du skal lave resten af sommeren, så er det bare om at føre dem ud i livet.Ugens råd: Sørg for at få slappet af.
Foto: Shutterstock