mode

#OutfitOnsdag: Hop ind i efteråret med stil ligesom Hailey Bieber

AF AMANDA ELENA JUSTESEN, REDIGERING AF EMA SEFEROVIC 12. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lange frakker og støvler er musthaves til de kommende køligere måneder, og Hailey Bieber ved præcis, hvordan man styler netop de items.

Chic tøjstil, de fineste, simple accessories og et sødt smil. Sådan ser vi ofte Hailey Bieber.

Hailey Bieber, model og kone til Justin Bieber, formår altid at gøre os grønne af misundelse med hendes simple, men ret så eksklusive stil. Man skulle derfor tro, det var helt umuligt at få et look, der er lige så stjernelækkert som hendes. Men tro om igen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hailey går efter klassiske items, der nemlig kan bruges sæson efter sæson, og som er mulige at dresse både op og ned. Invester derfor i tøj af god kvalitet, og du vil få glæde af det i mere end bare et par måneder. Begge looks båret af Hailey viser klassiske items såsom en lækker blazer, en cool trenchcoat, et par seje læderbukser og chunky accessoires, der kan findes i butikkerne sæson efter sæson.

Læs også: #OutfitOnsdag: Sådan stjæler du nemt Ariana Grandes afslappede stil

Haileys stil er minimalistisk, alligevel formår hun at gøre en hvid t-shirt med jeans både chic og lækkert at se på. Tilføj en chunky halskæde som den i collagen, og smid en blazer over når vejret bliver køligere. Gå efter en blazer med tekstur, som den hun bærer i collagen, for at få et mere eksklusivt look.

Dette efterår er de løse læderbukser et musthave for en chic garderobe, og heldigvis kommer de i et hav af farver og materialer. Hailey viser os, hvordan man styler et par skinnende mørkebrune til perfektion. Hvis du går med et par sorte som dem i collagen, er det nemmere at style dem med flere ting fra klædeskabet. Tilføj et par grove støvler for at fuldende dit look.

Hailey Bieber viser os, hvordan vi går efteråret i møde med tidsløse items, der sikrer vores efterårsgarderobe er tjekket og cool.

Husk at tagge os på Instagram med #OutfitOnsdag, så vi kan se, hvordan du har valgt at rocke et sejt look alá Hailey Bieber.

Foto: Mega
Outfit 1 Blazer, H&M, 350 kr. Bukser, Weekday, 440 kr. Støvler, Mango, 600 kr. Outfit 2 Trench coat, Gina Tricot, 650 kr. Jeans, H&M, 200 kr. Top, Weekday, 80 kr. Halskæde, Zara, 100 kr.

Læs mere om