mode

Populært smykkebrand åbner op i hjertet af København

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 10. november 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nu kan du rocke smykker fra et brand, som alle dine yndlingskendisser elsker. Sæt kryds i kalenderen, for den 11. november 2020 åbner Sif Jakobs Jewellery sin allerførste Flagship Store i hjertet af København.

Sif Jakobs, kvinden bag Sif Jakobs Jewellery, er særligt kendt for sine elegante smykker, der er inspireret af udenlandsrejser - og særligt Italien, hvor hun har boet og har en særlig kærlighed for. Flere af hendes kollektioner er derfor også opkaldt efter italienske byer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sif Jakobs’ smykkeunivers er kendetegnet ved luksuriøse designs af høj kvalitet, der ikke ligger i urimelige høje prisniveauer.

Det danske smykkebrand, Sif Jakobs Jewellery, blev etableret i 2009, og har de seneste år gjort sig særligt bemærket på det internationale marked.

Læs også: Populær smykkebutik og piercing-studio slår dørene op i Aarhus

Smykkebrandet har vundet flere prestigefyldte priser herunder; Børsens Gazelle-pris som det mest innovative og hurtigst voksende danske smykkebrand, og internationale priser som årets ’Brand to Watch’ og ’Fashion Jewellery Brand of the Year’.

Udover at være et prisvindende smykkebrand, så er det faktisk ét af de brands, som er blandt favoritterne i kendisland. Sangerinder som Dua Lipa, Miley Cyrus, Ellie Goulding og Alesha Dixon er flere gange blevet spottet med de prisvenlige luksussmykker.

Med mere end 10 år som etableret brand slår det prisvindende, kendiselskende smykkebrand, Sif Jakobs Jewellery, nu dørene op for helt en ny Flagship Store på dansk jord.

Læs også: Se hvor Selena Gomez køber sine signaturguldsmykker - og shop dem selv!

Hvis du ønsker, at gøre kendisserne kunsten efter og besøge Sif Jakobs luksuriøse smykkeunivers, så skal du altså skrive det magiske 11-tal bag øret. For det er altså d. 11/11 kl. 11:00 at dørene for første gang bliver slået op til den helt nye smykkebutik i indre København.

Åbningsdato:

Onsdag d. 11. november 2020 kl. 11:00

Hvor:

Ny Østergade 19, 1101 København K