er_sabrina_carpenters_nye_sang_et_modsvar_til_olivia_rodrigo
Kendte

Sabrina Carpenters nye sang: PR-stunt eller et modsvar til Olivia Rodrigo?

Af Josephine Sjelhøj 22. januar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sabrina Carpenter har netop udgivet singlen ”Skin,” som allerede har fået fans til at spekulere på, om hun mon synger om dramaet mellem hende selv og Disney-stjernerne Olivia Rodrigo og Joshua Bassett. Lyt til sangen her og bedøm selv.

Det er næsten ikke til at følge med i trekantsdramaet mellem Disney-stjernerne Sabrina Carpenter, Joshua Bassett og Olivia Rodrigo, som alle har udgivet sange inden for kort tid, som måske omhandler hinanden.

Sabrina er nu klar med den nyeste sang til samlingen. Den 21-årige sangerinde har netop udgivet singlen ”Skin,” og flere fans er overbeviste om, at det er et modsvar til Olivias populære hit ”Drivers License.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I ”Skin” synger Sabrina: ”Måske mente du det ikke. Måske var ’blondine’ det eneste, der rimede.”

LÆS OGSÅ: Trekantsdrama: Handler Olivia Rodrigos nye sang om Joshua Bassett og Sabrina Carpenter?

Hvis du, ligesom resten af verden, har været besat af ”Drivers License” siden den udkom, så kan du helt sikkert genkende blondine-referencen. I sin sang synger Olivia nemlig om en blondine, ”som er meget ældre end hende selv.”

LÆS OGSÅ: Olivia Rodrigo: ”Jeg plejede at skrive One Direction-fanfiction”

”Skin” har derfor fået fans og medier til at gå amok, fordi de er overbeviste om, at de to sangerinder prøver at holde dramaet i gang gennem deres sange.

Er det et PR-stunt?

Men er det mon sådan? Mange fans har også spekuleret på, om de to stjerner i stedet bruger trekantsdramaet, som et PR-stunt for deres musik, fordi udgivelserne kommer så hurtigt efter hinanden.

Flere fans pointerer også, at idéen om at sætte to piger op mod hinanden, så det ser ud som om, at de slås over en fyr, er sexistisk, fordi man prøver at få folk til at vælge ”en side” i skænderiet.

Uanset, hvad der er op og ned i dette "drama," så er én ting sikkert: Vi har fået 3 helt fantastiske sange ud af det.

Lyt til ”Skin” her og bedøm selv om det er et modsvar til ”Drivers License,” eller om det er et PR-stunt.