Disney+: Snart kan du se endnu flere film og serier
Det er kun et halvt år siden, at Disney+ kom til Danmark, og det betød, at vi fik muligheden for at se (eller gense) alle vores Disney-favoritter.
Nu har Disney+ afsløret, at de er klar til at lancere nyt indhold til deres streamingtjeneste i forbindelse med deres helt nye koncept Star.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det betyder, at du nu også kan glæde dig til at se alle dine yndlingsfilm og -serier, som man ikke nødvendigvis ville forbinde med Disney.
LÆS OGSÅ: De 10 bedste film og serier på Disney+
Den 23. februar lancerer Disney+ nemlig Star, hvor nyt, originalt Star-indhold, samt tv-serier og film fra blandt andet ABC og FX Productions, bliver en del af de faste titler. I første omgang tilføjer Disney+ over 300 nye titler til deres streamingtjeneste, og herefter kan vi se frem til helt nyt indhold hver uge.
LÆS OGSÅ: Her er indholdet på Disney+, du bare må se!
Med lanceringen af Star får man derfor nu mulighed for at binge nogle af de mest elskede tv-serier nogensinde såsom ”Desperate Housewives,” ”Grey’s Anatomy” og ”Modern Family.”
Samtidig lover Disney+ også, at vi kan forvente at se det nyeste indhold fra Kardashian/Jenner-familien i fremtiden. Kunne det blive mere perfekt?
Vi har samlet en liste over 10 af de nye film og serier, du kan se frem til på Disney+ fra d. 23. februar.
- Criminal Minds
- Desperate Housewives
- Glee
- Grey’s Anatomy
- Modern Family
- Pretty Woman
- Scream Queens
- The Devil Wears Prada
- The Maze Runner-trilogien
- Ugly Betty