Instagram: Ny ændring i appen skal beskytte dig
Instagram har store ændringer i vente, der skal beskytte dig og andre unge på platformen. Den populære app er nemlig gået ind i kampen for at stoppe krænkelser og uønsket opmærksomhed fra voksne til unge på de sociale medier. Det skriver det svenske medie Melk & Honning.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ændringen betyder, at det fremover ikke vil være muligt for voksne over 18 år at sende DMs til unge under 18 år. De vil i stedet modtage en pop-up-besked, hvor der står, at beskeden ikke kan afsendes.
Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, men mange af dine venner allerede er, skal du dog ikke frygte, at du ikke længere kan have kontakt med dem på Insta. For ændringen i appen har nemlig en særlig undtagelse. Hvis I begge følger hinanden, vil det åbne op for, at I kan skrive sammen.
LÆS OGSÅ: Netflix klar med ny password-plan: Snart er det slut med at låne af hinanden
Unge får retten til selv at bestemme
Ændringen i appen sker, efter at mange unge har oplevet ubehagelige beskeder fra voksne. Nu kan unge selv styre, hvem de ønsker kontakt med.
- Med den nye ændring, er det de unge, der skal tage kontakt med de voksne og ikke omvendt. På den måde får unge retten til at bestemme, hvem de ønsker beskeder fra, fortæller direktøren fra ConnectSafely til Melk & Honning.
Hvis der er voksne, der ofte kommenterer på dine posts, vil deres kommentarer også fjernes automatisk. Disse voksne vil heller ikke have mulighed for at se indhold fra andre unge på deres udforskningsside.
Sidst men ikke mindst vil du også modtage en besked, hvis du skriver med en voksen, der tidligere har udvist krænkende adfærd på Insta. På den måde er det nemmere at gennemskue, hvem der er til at stole på.
Har du oplevet at modtage ubehagelig beskeder eller kommentarer fra voksne på Insta?