Demi Lovato fortæller ærligt om sin kønsidentitet: ”Jeg er non-binær”
Kendte

Demi Lovato fortæller ærligt om sin kønsidentitet: ”Jeg er non-binær”

Af Josephine Sjelhøj 19. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I en ny video på Twitter fortæller Demi Lovato ærligt om, at de er non-binær, og i fremtiden vil bruge pronominerne ’de/dem’. Læs deres rørende besked til deres fans her.

- Jeg gør det her for dem, der ikke er i stand til at dele, hvem de virkelig er.

Sådan skriver Demi Lovato i en lang Twitter-tråd, hvor de fortæller åbent om deres kønsidentitet. En sandhed, der har taget dem meget ”heling og refleksion,” og som de nu er ”så stolt” af at dele med resten af verden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Demi er nemlig non-binær, og derfor fortæller stjernen, at de fremover vil omtales som ’de’ og ’dem’.

- Jeg er stolt over at fortælle jer, at jeg identificerer mig som non-binær og officielt vil ændre mine pronominer til ’de/dem’ fremadrettet, skriver Demi i et tweet.

LÆS OGSÅ: Denne film fik Demi Lovato til at indse, at hun også var til piger

Sangeren fortæller, at de har brugt det seneste halvandet år på at komme i kontakt med sig selv, hvilket har resulteret i en ”åbenbaring”.

- Jeg føler, at det her bedst repræsenterer den flydende form, mit kønsudtryk har. Det giver mig muligheden for at føle mig autentisk og tro mod den person, som jeg er, og den del af mig, jeg stadig er i gang med at udforske, fortæller de i en video om sin identitet.

LÆS OGSÅ: 3 råd til dig, der er i tvivl om din seksualitet og dit køn

Demi fortæller, at de med ærligheden kommer til at være endnu mere sårbar, men at det er ”meget vigtigt” for dem at dele sin sande identitet med resten af verden.

- Jeg har brugt størstedelen af mit liv på at vokse op foran jer alle sammen. I har set det gode, det dårlige og alt derimellem, skriver Demi i et tweet, hvor de også deler en video, hvor de forklarer, hvor meget det betyder at have ”fundet sig selv”.

Se hele videoen med Demi lige her:

Hvis du vil lære endnu mere om kønsforståelse, kan du gøre det her.

Læs mere om