Indretning

Kalder alle københavnere: IKEA kommer til byen

Af Tanja Hartmann 21. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du op i indretning, og bor du samtidig i København? Så er der gode nyheder til dig. Et helt nyt IKEA åbner nemlig i byen inden længe, men det bliver ikke et helt almindeligt et af slagsen.

Hvis du bor i København, kan du godt begynde at glæde dig. Et helt nyt IKEA-varehus åbner nemlig i hjertet af byen ved Dybbølsbro i sommeren 2023. Så hvis dit værelse trænger til en ny indretning, er det blot at hoppe op på cyklen og tage til det nye city-varehus.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Varehuset har efterhånden været flere år under forberedelse, og det er der en særlig grund til. Det bliver nemlig ikke et helt almindeligt IKEA.

Det nye varehus bliver en nytænkning af IKEA-konceptet, som vi kender det i dag. Her vil der være et helt særligt fokus på bæredygtighed. IKEA håber blandt andet på at opnå certificeringen ’BREEAM Outstanding’, som man kun får, hvis man opfylder nogle specifikke krav for et bæredygtigt byggeri.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu kan realisere planerne for vores IKEA-city-varehus, der er en nytænkning af det traditionelle IKEA, da det er placeret i hjertet af København og bliver tilpasset byen og københavnerne på en bæredygtig måde med blandt andet en stor taghave og solceller som energikilde, fortæller Anders Lyhne Nordtorp, der er ekspansionschef for IKEA.

Du kan se en illustration af det nye IKEA lige her:

Foto: Dorte Mandrup

LÆS OGSÅ: Design din egen T-shirt med emojis og citater

Her er alt, du kan se frem til i det nye IKEA-varehus:

  • Tre store etager, der er opdelt efter 'soveværelse, stue og køkken'.
  • En offentlig taghave med over 250 træer og buske, hvor du kan hænge ud med dine venner.
  • Værkstedet ’Circularity Lab’, hvor du kan få fikset og istandsat dine gamle møbler.
  • En kæmpe cykelparkering med over 760 pladser til dig, der kommer cyklende.
  • 55 IKEA-ladcykler, som du kan låne til at transportere dine ting hjem.
  • Masser af boligtilbehør, som du kan købe direkte med hjem.
  • Et stort udvalg af møbler, som du kan få leveret hjem til dig.
  • En IKEA-restaurant, en café og et svensk madmarked med lækre specialiteter.

Skal du besøge det nye varehus, når det åbner?

LÆS OGSÅ: Her er 20 festivaler, som du kan glæde dig til at deltage i til sommer

Læs mere om