Nyt Vi Unge: Ekstrastort nummer på gaden
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad kan du glæde dig til i det nye Vi Unge?
55 spørgsmål til Anna Briand
I det nye Vi Unge har vi taget en snak med influencer Anna Briand. På Vi Unges Instagram gav vi for et par måneder siden JER fri mulighed for at spørge Anna om alt mellem himmel og jord – og dét har givet 55 spørgsmål om alt fra Annas liv til hendes arbejde som influencer, kærlighed og tøjstil, som hun har svaret på i det nye blad.
Stort efterskole-tema
Er du allerede begyndt at overveje, hvordan dit næste skoleår skal se ud – og har du tænkt over, om efterskole mon er noget for dig? Så er det nye Vi Unge lige noget for dig. Her tester vi dig i, om efterskolelivet kalder på dig samt guider dig til, hvilken slags efterskole der kan være den rigtige for dig, hvis du gerne vil afsted. Herudover har vi interviewet personerne i DR’s nye dokumentarserie ”Efterskolen”, som fortæller om det bedste og sværeste ved at være på efterskole.
12 siders astrologi
Hvad siger stjernerne om dig som ven? Det kan du finde ud af i det nye Vi Unge. Vi har samlet 12 siders astrologi, som både guider dig i, hvad astrologi er, samt hvordan du ved hjælp af stjernerne kan blive klogere på dig selv som person.
Eksklusivt interview med Måneskin
Mød superstjernerne, der har taget Europa med storm, i det nye Vi Unge! Vi har interviewet artisterne fra det italienske rockband ’Måneskin’, som blandt andet fortæller om deres store succes, hvordan de forbliver tro mod sig selv, og hvilke gode råd de har til JER!
Den store guide til efterårshygge
Den kolde tid er så småt ved at nærme sig – og det betyder én ting: Ekstra mange timer indenfor. Derfor har vi i det nye Vi Unge lavet den helt store efterårsguide med 25 ting du kan lave, og 10 ting du kan iføre dig, mens du hopper let og elegant ind i efteråret.
God læselyst!
… Det her er bare nogle af de ting, du kan læse om i det nyeste Vi Unge. Hop en tur i dit lokale supermarked eller smut forbi en bladkiosk nær dig og få fingrene i det nye blad, der er spækket med indhold – lige til DIG!
God fornøjelse!