Naturlig hudpleje er hudplejeprodukter, der er lavet på naturlige ingredienser som planter, frugter, jord mm. De er typisk anbefalet, da de er mere allergivenlige og skånsomme mod huden, end produkter, der ikke er af naturlige ingredienser. Men selvom det lyder godt, så er naturlige hudplejeprodukter ikke altid så allergivenlige og gode, som de bliver reklameret for at være.
Hudpleje

6 gode råd: Det skal du vide om naturlig hudpleje

Adele Bennett-Larsen 7. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
Selvom det lyder godt, så er naturlige hudplejeprodukter ikke altid så allergivenlige og gode, som de bliver reklameret for at være. Læs med her, hvor vi har samlet 6 gode råd til at bevæge sig rundt i hudpleje-junglen. 

Vi har alle prøvet at stå i Matas, Normal eller en anden lignende butik og skulle vælge et hudplejeprodukt blandt de mange produkter, der sælges. Det kan være nok så svært at finde rundt i - særligt hvis man ønsker et produkt, der ikke er usundt for huden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Naturlig hudpleje er hudplejeprodukter, der er lavet på naturlige ingredienser som planter, frugter, jord mm. De er typisk anbefalet, da de er mere allergivenlige og skånsomme mod huden, end produkter, der ikke er af naturlige ingredienser. Alligevel kan naturlige hudplejeprodukter også give gener, og derfor er der flere ting, man skal være opmærksom på, når man køber ny hudpleje.

Vi Unge har derfor samlet 6 gode råd til at bevæge sig rundt i hudpleje-junglen.

1. Kemiluppen
Det kan være svært at gennemskue ingredienslisterne på hudplejeprodukter, da de typisk er meget lange og har navne, man ikke kender. Når du skal købe dine hudplejeprodukter, kan du derfor med fordel scanne produkterne med appen Kemiluppen. Kemiluppen kan nemlig fortælle dig, om der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende ingredienser i produktet. Appen er gratis, og er produceret af Forbrugerrådet Tænk.

2. De 26 deklarationspligtige parfumestoffer
Der findes 26 parfumestoffer, som mange personer har allergi overfor. Disse 26 parfumestoffer er deklarationspligtige, hvilket betyder, at de skal nævnes på ingredienslisten, når de bruges i et produkt. Hvis du vil undgå at bruge allergifremkaldende produkter, kan du med fordel kigge på listen over de 26 parfumestoffer, så du ved, hvad du skal undgå. Du kan se listen her.

3. Hvad der er sundt at spise, er ikke altid sundt for huden
Selvom noget kan være sundt at spise, fx citron, så betyder det ikke, at det er sundt at putte på huden. Så hvis du er interesseret i at lave dine egne hudplejeprodukter, hvilket der findes mange opskrifter om på internettet, så kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvilke naturlige produkter og fødevarer, der ikke er sunde for huden. Eksempelvis er citron, mint, rose og geranium ikke sunde for huden.

Naturlig hudpleje er hudplejeprodukter, der er lavet på naturlige ingredienser som planter, frugter, jord mm. De er typisk anbefalet, da de er mere allergivenlige og skånsomme mod huden, end produkter, der ikke er af naturlige ingredienser. Men selvom det lyder godt, så er naturlige hudplejeprodukter ikke altid så allergivenlige og gode, som de bliver reklameret for at være.

Foto: Canva

4. Økologi er ikke ensbetydende med, at det er allergivenligt
Fordi et produkt er anvist som økologisk, betyder det ikke nødvendigvis, at det er sundt for vores hud. At et produkt er økologisk handler om måden, ingredienserne er dyrket på, hvilket som udgangspunkt ikke har en betydning for, hvordan vores hud reagerer på det. Vær derfor opmærksom på, at økologi ikke er en faktor, du kan regne med, når det kommer til at købe hudplejeprodukter, der ikke er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Du kan læse mere om forskellen på økologiske og naturlige hudplejeprodukter her.

5. Æteriske/essentielle olier kan også være allergifremkaldende
Æteriske olier - også kaldet essentielle olier - kan være lige så allergifremkaldende som syntetisk parfume. Æteriske olier er olie udtrukket fra planter. Olierne anvendes ofte i parfume eller kosmetik, og kan være allergifremkaldende, da de kan indeholde parfumestoffer. Så når du er på udkig efter allergivenlige hudplejeprodukter, så vær opmærksom på, at æterisk olie ikke nødvendigvis betyder, at produktet er fri for et af de 26 parfumestoffer, du skal være varsom med. Navnene på olierne kan være svære at gennemskue i ingredienslisten, så her kan det være en fordel at bruge Kemiluppen. Du kan læse mere om æteriske olier her.

6. Kig efter certificeret produkter
I Danmark har vi nogle forskellige certifikater, som indikerer, hvorvidt et produkt lever op til nogle forskellige krav, fx ikke at indeholde kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende ingredienser. Disse certifikater er blandt andet:

  • Den Blå Krans, der har fokus på allergi- og eksemvenlige produkter.
  • Svanemærket, der har fokus på miljøvenlige produkter, samt produkter, der ikke er kræft- eller allergifremkaldende.
Naturlig hudpleje er hudplejeprodukter, der er lavet på naturlige ingredienser som planter, frugter, jord mm. De er typisk anbefalet, da de er mere allergivenlige og skånsomme mod huden, end produkter, der ikke er af naturlige ingredienser. Men selvom det lyder godt, så er naturlige hudplejeprodukter ikke altid så allergivenlige og gode, som de bliver reklameret for at være.

Foto: Astma-Allergi Danmark og Ecolabel

Der findes også udenlandske certifikater, der minder om de danske, men vil du være på den sikre side, kan du gå efter Den Blå Krans og Svanemærket.

Vi håber, at du nu kan finde lidt bedre rundt i hudpleje-junglen. Er du interesseret i at vide mere om naturlig hudpleje, så kan vi anbefale at se DR’s tv-program Kontant, der i marts, 2021 viste en udsendelse om hudplejerprodukter, der ikke er så allergivenlige, som man tror. Du kan se udsendelsen her.

Læs mere om