Shawn Mendes og Camila Cabello
Kendte

Se kysset: Shawmila deler et kærligt øjeblik på scenen

Af Julie Sofie Hauritz 28. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @shawnmendes
Shawn Mendes og Camila Cabello har endelig givet fans, hvad de længe har ønsket at se fra dem: Et kys på scenen. Se parrets kærlige øjeblik lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er kærlighed i luften disse dage – og ikke bare mellem hvem som helst. Der er nemlig kærlighed i luften mellem det søde kærestepar Shawn Mendes og Camila Cabello, som i weekenden delte et meget kærligt øjeblik under deres optræden til Global Citizen Live i New York.

Global Citizen Live er en musikfestival, der hvert år byder på koncerter fra både store og små kunstnere fra verden over. I år stod blandt andet Camila Cabello på scenen – og til alles store overraskelse havde hun inviteret en helt speciel person med op på scenen. Nemlig sin kæreste Shawn Mendes.

Camila og Shawn har sammen lavet sangen ’Señorita’, som også var den, de optrådte med under Global Citizen Live. Selvom denne optræden langt fra var den første, som de havde sammen, var den en af de få, hvor det søde par rent faktisk kyssede hinanden på scenen.

Parret har under flere af deres optrædener sammen lagt op til et kys på scenen. To gode eksempler er fra deres optrædener under the MTV VMAs og the American Music Awards sidste år.

Her havde parret op til flere gange deres ansigter så tæt på hinanden, at det lignede, de ville kysse. Men denne gange, til koncerten i New York, fik fans verden over endelig set kysset.

Se parrets søde kys lige her:

To års kærlighed
Shawn Mendes og Camila Cabello har nu været kærester i lidt over to år. Tilbage i december åbnede Shawn op om, hvordan det er at være kærester med Camila Cabello i et interview med SiriusXM Hits:

- Camila er så tålmodig med mig, især når jeg er stresset, eller hvis der er noget andet, der går mig på. Jeg kan altid forvente en besked fra hende. Og hvis jeg nogensinde bider af hende, fortæller hun mig altid, at det er okay, og at hun elsker mig uanset hvad. Hun har bare så meget styrke, tålmodighed og kærlighed. Det er fantastisk. Det er som at være i en film.

Selvom det godt kan ligne det, er Shawn og Camilas forhold dog ikke altid som en dans på røde roser. Ligesom alle andre par oplever Shawmila nemlig også både opture og nedture i deres parforhold.

Ifølge Shawn er det bare vigtigt, at man tør indrømme, hvis man tager fejl i et parforhold. På den måde er det nemlig noget nemmere at få det til at fungere sammen.