Ny high street kollektion er ALT vi gerne vil gå klædt i til efteråret
En ting er sikkert om efteråret, og det er, at vi skal pakkes ind i styles, der er lige så fab, som de er varme. Og Gina Tricot har ramt det, vi drømmer om at eje, lige på kornet med deres nye kollektion, Young Gina, som kommer i størrelserne 134-164.
Kollektionen er designet så alle styles kan sættes sammen på kryds og tværs eller matches op med det, du allerede har i skabet. På den måde bliver det let at skabe dit helt eget udtryk og vise din personlige stil. Den nye efterårskollektion, der netop er droppet, byder på en masse lækre items, der er essentielle til dette efterår, og ikke nok med, at det er pænt, så er deres jeans lavet af bæredygtigt bomuld, så du kan blive smart i en fart på en miljøbevidst måde.
Kollektionens base består af neutrale farver som sort, hvid, beige, grå og lys denim tilsat farveindslag som postkasserød, aqua-grøn og syrenlilla, så du har mulighed for at lege med dit udtryk: fra det underspillede normcore til det happy-go-lucky look med fuld smæk på farveladen. Er du mest til det neutrale kan du hive fat i den sandfarvede kabelstriktrøje, og et par lækre beige chelsea boots, som er noget nær uundværlige, når efterårsbladene begynder at falde. Er du mere til farvelade-ballade finder du også mønstrede toppe, som kan lyse op under en teddy-jakke eller til indendørs brug under en strikket vest, hvor de mønstrede detaljer klart sætter kulør på hverdagen. Du kan også med fordel gå efter en ternet jakke som en fin detalje over et basic outfit som blå jeans med brede ben og en hvid trøje, eller hvis du vil lave et ekstra bold efterårs-statement, er den røde puffer-jakke lige det du mangler til et cool outdoor look. For et mere sporty look kan du nappe en oversized hoodie på med et par stramme bukser, og matche det med et par Vans. Uanset hvad finder du det der skal til for at løfte dit look dette efterår i den nye kollektion fra Young Gina hos Gina Tricot.
Find kollektionen i udvalgte butikker:
Aarhus – Aarhus City
København – Fields
Rødovre – Rødovre Centrum
Du kan også få inspiration til styles fra Young Gina på TikTok hvor de løbende opdaterer med danse hvor kollektionen indgår. De har en TikTok dansekonkurrence hvor profiler som @izaandelle og @fayatwinzz_ har delt deres videoer af tøjet, som du kan se på @ginatricot.young.
Vi har samlet vores yndlings items fra kollektionen i galleriet nedenfor.