TikTok
Samfund

Her er kærlighedsdramaet, der er gået viralt på TikTok

Af Julie Sofie Hauritz 4. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
På TikTok bliver alt set! Det beviser en ny video, der er gået viralt af grunde, der bestemt ikke var intenderet. Se den lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Intet går forbi næserne på TikToks brugere. Det beviser de, efter at en ny video er gået viralt på platformen.

Videoen tager udgangspunkt i Lauren, der er kommet for at overraske sin kæreste, Robbie (nu også kendt som "#couchguy" på TikTok), der er på college. Videoen skal forestille at være rigtig sød - men på grund af en masse (måske skarpe) øjne på TikTok viser det sig nu, at den faktisk måske slet ikke er så sød, når det kommer til stykket.

I videoen ser vi, hvordan Lauren træder ind på, hvad der antages at være Robbies værelse. Da hun træder ind, ser vi herefter, hvordan Robbie sidder i sofaen ved siden af tre piger (Der dog selvfølgelig sagtens kunne være Robbies gode veninder).

Da Lauren først er trådt ind, er Robbie meget langsom om at reagere. For eksempel sker det først efter, at Lauren vælger at gå over til Robbie, at han rent faktisk rejser sig fra sofaen for rigtigt at sige hej til hende.

Her er videoen:

Derfor synes TikToks brugere, at der er noget galt
På grund af Robbies langsomme reaktion, og fordi han samtidig har tre piger siddende ved siden af sig, har det fået andre TikTok-brugere til at stille en masse spørgsmålstegn ved parrets forhold til hinanden: Hvorfor er det, at han ikke er hurtigere om at rejse sig op? Hvem er de tre piger i sofaen? Og var der lige en af pigerne, der nussede ham på ryggen, da Lauren først trådte ind?

Spørgsmålene er mange, og videoen har bestemt ikke holdt TikTokere tilbage fra at prøve at fortælle Lauren om, at der altså er noget helt galt.

For eksempel har flere TikTokere valgt at lave videoer, hvor de prøver at vise, hvordan man kan se, at pigen ved siden af Robbie har sin hånd på hans ryg og skynder sig at rykke væk, da Lauren først træder ind på værelset.:

Andre TikTokere har valgt at gå så langt, at de har lavet remakes af videoen, hvor de meget tydeligt får Robbie til at fremstå som en, der er Lauren utro:

@kimcastro he was so excited to see me! his girl best friend is so sweet & silly lol #couchguy ♬ still falling for you - audiobear

Også sangeren og skuespilleren Joshua Bassett har set den originale TikTok-video. I en TikTok-video fortæller han, at han synes, at der er noget, der virker underligt i videoen:

Lauren har svaret igen på videoerne
Selvom rigtig mange på TikTok påpeger, at der er noget helt galt, så mener Lauren ikke selv, at der er noget i vejen.

I en ny TikTok-video svarer hun nemlig igen og fortæller, at de tre piger i sofaen ved siden af Robbie er nogle, som hun har kendt i et år, og som hun synes er rigtig søde. Du kan se hendes video lige her.

Hvad synes DU om den virale video med Robbie og Lauren?

Læs mere om