Nyt Vi Unge: Til dig, der skal konfirmeres
Hvad kan du glæde dig til i det nye Vi Unge?
Inspiration til dit konfi-look
Hvis du endnu ikke ved, hvad du skal have på på din store dag – så frygt ej! Vi har nemlig samlet hele 69 forskellige items i det nye Vi Unge: Fra kjoler, over- og underdele til sko, accessories og beautyprodukter, som vi synes er gode kandidater til at indgå i dit konfi-look.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan dækker du det smukkeste bord
Du og dine gæster kommer til at bruge en del tid ved middagsbordet, så derfor skal opdækningen selvfølgelig være lige, som du drømmer om. Vi har i det nye Vi Unge samlet fire forskellige looks, som med sikkerhed vil være med til at skabe en fantastisk og uforglemmelig stemning under din konfirmation.
Guide: Skriv din tale
Vil du gerne holde en tale til din konfirmation? Men ved du ikke helt, hvor du skal hverken starte eller slutte? Så kan vores guide (måske) hjælpe dig! I det nye Vi Unge har vi nemlig lavet en tretrins-guide, som giver dig de vigtigste tips og tricks til den perfekte tale – og hvis du stadig synes, at det altså er lidt svært at få skrevet en god tale, så bare rolig: I bladet finder du nemlig også en tale, som du gerne må kopiere, hvis du har lyst.
De kendtes konfirmation
Der findes mange måder at holde konfirmation på! Derfor har vi i det nye Vi Unge samlet fem kendisser, som hver især deler, hvordan de fejrede deres store dag, samt giver tips og tricks til, hvordan du kan gemme dine minder fra dagen, og hvad du kan gøre, hvis du er nervøs lige op til eller under din fejring.
88 gaveidéer
Alle dine gæster kommer helt sikkert til at spørge dig om, hvad du ønsker dig i konfirmationsgave! Og hvis der er noget, som vi gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, så er det dét. Derfor har vi i det nye Vi Unge samlet 88 idéer (ja, du læste rigtigt: 88!) til, hvad du kan ønske dig – og de spænder fra alt under 100 kr. til drømmegaverne, hvor der ikke er nogen prisbegrænsning.
God læselyst!
…Det her er bare nogle af de ting, du kan læse om i det nye Vi Unge. Hop en tur i dit lokale supermarked, eller smut forbi en bladkiosk nær dig, og få fingrene i det nye blad, der er spækket med indhold – lige til DIG!
God fornøjelse!