Genforening: Harry Potter vender tilbage
Wingardium Leviosa!
Harry, Ron og Hermione vender tilbage på Hogwarts d. 1. januar 2022, hvor HBO Max sender Harry Potter-genforening i forbindelse med udgivelsen af den første HP-film 'Harry Potter og de vises sten' (2001), som blev udgivet for 20 år siden.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Den forsinkede julegave fra HBO Max falder i god jord hos alle de mange ’Potterfans’ rundt om i verden, og det samme gør det for de tre hovedskuespillere, der glæder sig til at vende tilbage til HP-universet.
- Harry Potter var mit hjem, min familie, min verden og Hermione er stadig min yndlingskarakter. Tak til alle fans, der fortsat har vist deres støtte efter det hele sluttede. Magien ville ikke eksistere uden jer, skriver Emma Watson på Instagram i forbindelse med offentliggørelsen af genforeningen.
Til genforeningen kan vi blandt andet glæde os til interviews og samtaler med de tre hovedkarakterer Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson samt vores tre venners fjender Tom Felton, som spiller Draco Malfoy, og Ralph Fiennes, som spiller Harry Potters ærkefjende, Lord Voldemort. Det er blot få ud af mange skuespillere, der deltager i genforeningen.
Imens vi venter på det bliver den 1. januar 2022, så kan du tage testen her og se, hvilken karakter DU er fra Harry Potter.