Maria Jencel er vært i nyt program på ALLY
Film & serier

Kom med kendt radiovært på en religiøs rejse

Adele Bennett-Larsen 14. december 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: ALLY
I det nye ALLY-program ’Hvad skal jeg tro?’ tager radio- og podcastvært Maria Jencel os med på en religiøs og filosofisk rejse i søgen efter svar på, om hun skal døbe sin datter. Læs alt om programmet her.

Går du rundt og overvejer, hvad du tror på, og hvad tro betyder for dig? Eller tænker du på spørgsmål som eksempelvis "Skal jeg konfirmeres eller ej?" Så er programmet 'Hvad skal jeg tro?' måske noget for dig.

Maria Jencel er radio- og podcastvært, og så er hun gift med radiovært og DJ, Pelle Peter Jencel. I det nye program ’Hvad skal jeg tro?’ dykker Maria Jencel ned i tro og religion for at finde ud af, om hendes barn skal døbes, hvilken slags dåb det skal være, eller om hun skal vente til, at barnet selv kan træffe den beslutning.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Religiøs i et moderne samfund
I de første par afsnit fortæller Maria Jencel om sin egen erfaring med religion, og at hun altid har været enorm nysgerrig på forskellige religioner og de forskellige måder at tro på, men at hun samtidig tror på et moderne samfund.

"Giver religion overhoved mening, når jeg hepper på videnskaben, ligestilling og et moderne samfund?" Spørger Maria Jencel sig selv i programmet.

Maria Jencel er vært i nyt program på ALLY
Foto: ALLY

Forskellige religioner
Igennem de syv afsnit undersøger Maria Jencel ateisme, buddhisme, protestantisme og den græsk-katolske kirke. I sidste afsnit tager Maria Jencel den endelige beslutning om, hvorvidt hendes barn skal døbes. Hvad afgørelsen bliver, vil vi ikke spoile.

ALLY
ALLY blev lanceret d. 1. november 2021, og er Danmarks nye streamingtjeneste for popkultur og aktuelle nyheder. Eksemeplvis kan du komme med Kidd på ferie i programmet 'KIDDcation'. ALLY kan hentes dér, hvor du henter apps. Du kan også læse meget mere om ALLY lige her.

Få et smugkig på 'Hvad skal jeg tro' i videoen nedenfor.

Læs mere om