Vi Unge undersøger: Hvad er maskne?
Begrebet maskne blev for alvor kendt sidste år og er en sammentrækning af maske+akne, der dækker over den hudirritation, der kan opstå, når vi går med mundbind over en længere periode. Vi Unge har teamet op med læge og forsker i dermatologi Cæcilie Johansen (@makeupandmedicine.dk), som forklarer, at man i dag ved endnu mere om, hvordan maskne udvikles, og at der faktisk findes tre typer af den.
De tre typer maskne
Regulær maskne
Er en type hudirritation, der opstår og forværres på grund af friktionen fra mundebindet, så bumser opstår der, hvor masken sidder og strammer.
Maskedermatit
Dækker over rødme, tørhed, små knopper og irriteret hud. Har du hudsygdomme som akne, rosacea, skæleksem og børneeksem har du øget risiko for at udvikle den type maskne.
Regulær allergi for maskematerialet i masken
Nogle mennesker udvikler en allergi overfor de blå mundbind, som desværre er de eneste godkendte mundbind (udover bomuldsmundbind i tre lag).
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan undgår du maskne
Tag mundbindet af, når det er muligt, og hvis du skal have det på i over længere tid i f.eks. forbindelse med turen på vej til og fra skole, er det en god ide – hvis muligt - at give ansigtet et kvarters pause hver 4. time.
Uanset hvad så er det et faktum, at der, hvor masken eller visiret er i kontakt med huden, vil balladen kunne opstå, siger Cæcilie Johansen.
Hun anbefaler mundbind i bomuld, fordi de er mest skånsomme for huden;
– Mit bedste råd er at skifte mellem forskellige mundbind, så de varierer i form, selvfølgelig stadig så de dækker, det de skal. På den måde klemmer de ikke de samme steder på hagen, næsen og ved ørene. Og husk – mundbind skal vaskes dagligt.
“Mit bedste råd er at skifte mellem forskellige mundbind, så de varierer i form, selvfølgelig stadig så de dækker, det de skal. På den måde klemmer de ikke de samme steder på hagen, næsen og ved ørene. Og husk – mundbind skal vaskes dagligt.
Hvis du allerede har maskne?
Lider du allerede af maskne, så er anbefalingen at kontakte lægen, så der bliver holdt øje med udviklingen. Eksperten giver dig dog her tre tips til, hvad du selv kan gøre for at mindske din maskne.