Skønhed

Her er de 3 bedste brynbarer i København

Julie Kraase Brandt & Maria Frederikke Munch Thorgaard 26. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Unsplash
Vi har udpeget tre steder i København, hvor du trygt kan læne dig tilbage i stolen og få styr på dine bryn.

Velformede og markante bryn holder stadig, men kan du (heller) ikke få det til at spille med pincetten foran spejlet derhjemme, er der heldigvis hjælp at hente. Og som med så meget andet, der bliver gjort grundigt, holder resultatet af de tilrettede og farvede bryn længe, hvis du får professionel hjælp.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har udpeget de tre bedste brynbarer i København.

Et hurtigt touch up - Benefit Brow Bar
Brynbehandlingen hos Benefit er genial, hvis du er den spontane type, for du kan komme lige ind fra gaden til deres 20 minutters behandling! Benefit er nogle af de absolut bedste, når det kommer til bryn, og har da også været førende siden deres spæde start i San Fransisco i 1976. I dag har de, udover en hel del hypede brynprodukter (måske du kender brynmascaraen Gimme Brow?) på CV’et, netop givet deres Brow Bars en makeup-over. De har bibeholdt samme gode service og grundige måltagning af dine bryn før kyndige hænder vokser, farver og tilretter dem med pincet. Suveræn til touch-ups hvad enten det er voks eller farvning.

Voksning af bryn, 20 min. 195 kr. Farve, 10 min., 140 kr. Benefit Brow Bar hos Sephora på Købmagergade 37 eller hos Sephora i Magasin Kongens Nytorv. Book online og se mere her

Foto: PR

Din første gang? - Kenny Anker
Hos Kenny Anker tager en brynbehandling 40 minutter, så læn dig tilbage og nyd freden og roen imens brynstylisten snakker med dig om dine ønsker og langsomt, men med rutinerede hænder, vokser og tilretter brynene med pincet. Hos Kenny Anker klipper de aldrig i dine bryn, og de arbejder generelt med hvert enkelt lille hår for at skabe så naturligt, men stadig sofistikeret bryn som muligt. Oplagt behandling for dig, der prøver en professionel brynbehandling for første gang.

Signature Brow Lift, 30-40 min., priser fra 525 – 625 kr. Kenny Anker Brow Studio, Amager Torv 15, 2.sal. Book online og se mere her

Foto: PR

Den grønne - Beauty Avenue
Du lægger dig i de brede, bløde behandlingsstole, lukker øjnene og tager tre dybe indåndinger. Sådan starter brynbehandlingerne hos byens ukronede bryndronning aka Stella Nisreen Kanaan hos Beauty Avenue. Herefter bliver dine bryn rettet med tråd (gør det ondt? Ja, lidt, men det er bestemt til at have med at gøre) for derefter at blive farvet. Både form og farve er selvfølgelig nøje afstemt i forhold til, hvad der passer til dit ansigt. Hvad end det er første gang, du kommer, eller du er tilbagevende kunde, er resultatet altid mærkbart, og så holder det sig flot i flere måneder.

Priser fra 265-580 kr. Beauty Avenue, Forhåbningsholms Allé 3, 1904 Frederiksberg Book online og se mere her

Foto: PR

Flottebryn-hjemmefra

Gimme Brow+ Brow Gel Den klassiske bryngel med farve snyder brynet fyldigere og reder hårene flot på plads, så du får det lille løft, et par gode bryn giver hele ansigtet. ’Gimme Brow+ Brow Gel’, Benefit, 259 kr.
Brow Nourishing Serum Stella har med sit eget naturlige beautybrand Naughty Alchemist blandt andet skabt en lille bryneliksir, der plejer, styrker og stimulerer dine bryn. 'Brow Nourishing Serum', Naughty Alchemist, 10 ml, 350 kr.
Brow Sculptor Blød farveblyant og brynbørste i en, som er nem at fylde små huller i brynet ud med og blende ind, så brynet markeres naturligt. ’Brow Sculptor’, Kenny Anker, 220 kr.