Mit liv

Læsernes pinligste dates

Af Oliver Kokholm Ungermann 13. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det skulle have været vildt romantisk, men i stedet blev det bare MEGA pinligt. Læs om Vi Unge-læsernes pinligste dates her.

Alle håber på, at valentinsdag bliver en vildt romantisk dag sammen med sit crush, som man kan huske tilbage på med glæde. Men sådan går det slet ikke hver gang!

Tag testen: Hvad skal du lave på valentinsdag?

Nogle gange bliver det nemlig bare megapinligt i stedet, og alting går galt - som for eksempel forældre, der afbryder midt i det hele, en gang dårlig mave eller en kuffert lige i hovedet. Læs meget mere om de her situationer og flere af læsernes pinlige (men romantiske) øjeblikke herunder, hvis du er klar til at fnise med.

Læsernespinligstedates

Jeg er en pige på 15 år, der har oplevet noget yderst pinligt… Jeg var til en fest hos en af mine veninder, hvor hele klassen var inviteret. Mit crush kom selvfølgelig også. Festen gik egentlig fint, lige indtil der blev sat en langsom sang på, og alle begyndte at danne par. Jeg var så heldig, at mit crush spurgte, om jeg ville danse, og jeg svarede selvfølgelig ja. Han lagde sine arme rundt om mig, og vi dansede tæt. Efter noget tid kiggede vi hinanden i øjnene, og langsomt lænede han sig hen mod mig for at kysse mig. Lige inden, vi kyssede, stoppede musikken, og en pige råbte ”Se! De kysser”. Alle vendte sig rundt og stirrede på os, og nogen begyndte at grine. Jeg har aldrig følt mig så pinlig berørt før, og jeg fik desværre aldrig kysset ham.
Min søde kæreste havde inviteret mig på en vildt romantisk date. Vi skulle i biografen og ud at spise. Efter skole tog vi hjem til mig, og vi startede med at se en film, da han pludselig skulle på toilettet. Efter lang tid kom han tilbage. Jeg kunne se på ham, at der var noget galt, men vi fortsatte med at se filmen. I en af kyssescenerne, lænede han sig mod mig og kyssede mig – men da der var gået lidt tid, slog han en KÆMPE prut! Det var så MEGApinligt. Senere i biografen skete det igen, og da vi skulle spise, var han konstant på toilettet. Vildt nederen og pinligt og SLET IKKE romantisk! Hilsen pigen med kæresten med dårlig mave.
Jeg var på en rejse med min klasse, og alt gik fint, indtil vi skulle køre i tog. Min kuffert skulle op på taskehylden, men fordi jeg ikke var høj nok, ville mit crush hjælpe mig. Pludselig begyndte toget at køre, og mit crush tabte kufferten lige i hovedet på mig, og han grinte heeeelt vildt! Og som om det ikke var rigeligt, var der også en del fremmede mennesker, der grinte af mig, så nu er mit kælenavn kufferthoved. PS. Jeg havde en grim bule i hovedet bagefter :’(
Jeg var i Prag med min kæreste, hans lillesøster og deres forældre. Første dag i Prag var også vores årsdag. Jeg boede på hotelværelse med min kæreste og hans lillesøster, mens hans forældre sov på værelset ved siden af. Efter flyveturen derhen, tog vi hen til hotellet for at lægge vores bagage, og så gik vi ud i byen for at spise. Min kæreste og jeg tog tilbage til hotellet tidligere, da de andre gerne ville shoppe lidt. Vi kom op på vores værelse og pakkede vores bagage ud. Jeg var træt og følte for at blive frisket lidt op, så jeg bestemte mig for at tage et bad. Min kæreste kom ind til mig, og vi gik i bad sammen. Det eskalerede hurtigt, og vi begyndte at have sex, og der gik ikke længe, før vi lå på badeværelsesgulvet. Pludselig åbnede døren, og hele hans familie stod i døråbningen i chok og stirrede på os. Det var der, det gik op for os, at de også havde en nøgle til vores hotelværelse. Det var nok det mest akavede øjeblik i mit liv, og selv om jeg er meget tæt med hans familie, har jeg stadig svært ved at kigge dem i øjnene, når vi sidder omkring middagsbordet.
Jeg skulle mødes med min flirt, og det endte med at være totalt akavet og kikset. Vi mødtes ved et skur, og så sad vi lidt i stilhed og flettede fingre, indtil han pludselig kiggede på mig og kyssede mig. Han begyndte at snave mig, og han kunne slet ikke finde ud af det, for han stak nemlig sin tunge ned i halsen på mig, og det var virkelig klamt! Jeg sagde så, at jeg skulle hjem, fordi min veninde kom, for jeg syntes virkelig, det var skuffende, at han kun kyssede mig og slet ikke sagde noget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.