mode

Her kan du aflevere dit brugte tøj og få penge for det med det samme

Af Josephine Sjelhøj 16. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @hellogoodbuydk
I stedet for at smide dit brugte tøj ud, kan du nu aflevere det i en ny genbrugsbutik i København, hvor du samtidig bliver betalt for det. Læs meget mere om konceptet her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lige nu er der mange, der er ved at rydde op i sin forårsgarderobe. Sommeren nærmer sig, og derfor er det oplagt at skifte sine jeans, cardigans og støvler ud med kjoler, sommertoppe og sandaler.

Men i stedet for at smide dit brugte tøj ud, kan du nu aflevere det i en genbrugsbutik, hvor du endda kan blive betalt for det. What’s not to like?

Genbrugsbutikken, der tilbyder dig penge for dit gamle tøj, hedder HELLO GOOD BUY og ligger på Nørrebro. De er på nuværende tidspunkt de eneste, der tilbyder penge for brugt tøj, og det eneste, man skal gøre, er at komme forbi butikken med det tøj, man gerne vil give et nyt hjem.

– Vores ønske er at være et oplagt alternativ til fast fashion - derfor går vi ikke på kompromis med stil, kvalitet eller pris. Vi er ikke perfekte, men vi er et bedre bud, hvis vi selv skal sige det, fortæller Sarah Elise Gjemdal og Silja Maja Arum, som står bag konceptet.

Når du har afleveret dit brugte tøj, kan du altid overveje, om din nye garderobe også skal bestå af tøj, der har lidt mere historie end nye køb fra butikkerne. Ved at gå på jagt efter secondhand-items er du nemlig med til at sikre, at der sker mindre tøjspild.

Du kan læse meget mere om, hvordan du panter dit brugte tøj lige her.

Læs mere om