kærlighed

Fire fyre taler om dating, sex og følelser i denne nye podcast

Af Josephine Sjelhøj 16. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
Alle singler kan blive enige om, at det kan være svært at finde kærligheden, men hvordan ser datinglivet ud fra et mandligt perspektiv? En ny podcast dykker ned i samtaler om alt fra det første kys til ghosting.

Hvis du er til fyre og gerne vil være fluen på væggen, når det kommer til, hvordan de oplever den store dating-jungle, så kan du få en masse svar i den nye podcast ”SOS - jeg dater”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lasse Balslev Knudsen, der er radiovært på The Voice, står bag podcasten, hvor han hver uge får besøg af mandlige gæster til en snak om all-things dating, såsom følelser, sex, det første kys, ghosting og alt det, der følger med, når man går i markedet med sit hjerte.

– De fleste af os mænd har prøvet at date. Min oplevelse er, at vi ikke er gode nok til at tale med hinanden om, hvordan det egentlig står til. Måske fordi vi mænd gerne vil fremstå stærke og seje. Ingen nævner noget om dengang man blev ghostet af sin flirt, røvsvedte i sine sure underbukser under hele første date, eller havde problemer med at få den op at stå. Det vil jeg gerne lave om på, skriver podcastværten på sin Instagramprofil.

I det første afsnit er temaet ”det første kys”, og her får Lasse selskab af de tre singler Nicholas Schrøder, Anders Morgenstierne og Klaus Heisterberg, der diskuterer, hvordan man ved, at man kan tage chancen, ligesom de også afslører, om det nogensinde er gået galt for dem.

Du kan lytte til ”SOS - jeg dater”, og en masse andre podcasts, på ALLY.dk, hvor du kan få de første 14 dage gratis.

Læs mere om